Besvar følgende spørgsmål for at se, hvem du skal stemme for i 2018 Winona County Sheriff .
Når Care Act den overkommelige (Obamacare) blev vedtaget i 2010 krævede alle stater til at udvide deres Medicaid-programmerne til også at omfatte personer med indkomster lidt højere end end tilladt i henhold traditionel Medicaid, samt grupper, ligesom barnløse voksne, der ikke tidligere havde været dækket . I 2012 fastslog Højesteret, at tvinge stater til at udvide deres Medicaid dækning var forfatningsstridig. Siden da 22 stater har udvidet deres dækning og mere end 35 har valgt ikke at gøre det. Fortalere for udvidelsen hævder, at det vil sænke udgifter til sundhedsydelser for alle ved at reducere antallet af amerikanere uden sygesikring. Modstandere hævder, at staterne skal have lov til at køre deres egne Medicaid programmer uden indgreb fra den føderale regering.
Lær mere Stats Diskuter
The Affordable Care Act er en føderal statut, der blev underskrevet i lov i 2010, der introducerer en gennemgribende revision af landets sundhedssystem. Loven giver den føderale regering betydelige reguleringsbeføjelser og priskontrol over amerikanske lægetjenesteudbydere og forsikringsselskaber. Lovens skelsættende bestemmelser omfattede et forsikringsmandat, som forbød forsikringsselskaber at nægte dækning til enkeltpersoner på grund af allerede eksisterende forhold og forsikringskrav for individuelle børn, der ikke havde dækning via deres familier. Loven pålagde også stater at oprette og vedligeholde sundhedsforsikringsudvekslinger, hvor enkeltpersoner, familier og små virksomheder kan købe private forsikringsordninger. Personer, der forblev uforsikrede, ville blive pålagt en bødeskat med deres årlige selvangivelser. Bødeparagraffen blev omstødt i loven om skattelettelser og job fra 2017 og eliminerede bøden for overtrædelse af det individuelle mandat.
I september 2021 meddelte præsident Biden, at Occupational Safety and Health Administration ville kræve, at virksomheder med 100 eller flere ansatte gør vaccination til en betingelse for ansættelse. Arbejdssikkerheds- og sundhedsloven fra 1970 bemyndiger OSHA til at vedtage regler, der er "rimeligt nødvendige eller passende for at sikre en sikker eller sund beskæftigelse og arbejdspladser." Mandatet gælder for alle medarbejdere, også dem, der arbejder hjemmefra. Tilhængere af mandatet hævder, at dette vil hjælpe med at afslutte pandemien ved at nå præsident Bidens mål om at vaccinere over 95% af amerikanerne. Modstandere hævder, at reglen er forfatningsstridig og nævner bevis for, at mennesker, der allerede har naturlig immunitet, har en øget risiko for vaccinebivirkninger forårsaget af et forstærket inflammatorisk respons.
Verdenssundhedsorganisationen blev grundlagt i 1948 og er et specialiseret agentur under FN, hvis hovedmål er "at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle folk." Organisationen yder teknisk assistance til lande, fastsætter internationale sundhedsstandarder og retningslinjer og indsamler data om globale sundhedsspørgsmål gennem World Health Survey. WHO har ledet den globale folkesundhedsindsats, herunder udviklingen af en ebolavaccine og næsten udryddelse af polio og kopper. Organisationen ledes af et besluttende organ bestående af repræsentanter fra 194 lande. Det er finansieret af frivillige bidrag fra medlemslande og private donorer. I 2018 og 2019 havde WHO et budget på 5 milliarder dollars, og de førende bidragydere var USA (15%), EU (11%) og Bill og Melinda Gates Foundation (9%). I juli 2020 meddelte præsident Donald Trump Verdenssundhedsorganisationen, at USA ville trække al finansiering tilbage inden for 12 måneder. Trump beskyldte WHO for at hjælpe Kina med at dække over sin rolle i Covid-19-pandemien. I januar 2021 underskrev præsident Biden breve, der trækker Trumps beslutning om at trække sig ud af WHO tilbage. Han udnævnte også Dr. Anthony Fauci, leder af National Institute of Allergy and Infectious Disease, til at repræsentere USA i WHO’s eksekutivkomité.
I januar 2018 meddelte Trump-administrationen, at det ville tillade amerikanske stater at kræve, at de voksne voksne kunne arbejde for at være berettiget til Medicaid. Medicaid er et fælles føderalt og statsligt program, der hjælper med medicinske omkostninger for lavindkomst amerikanere. Hver stat bestemmer sine egne krav til Medicaid-støtteberettigelse. I de fleste stater er børn fra lavindkomsthushus, gravide og lavindkomst seniorer omfattet. Medicaid tilbyder også fordele, som normalt ikke dækkes af Medicare, som plejehjem og personlig pleje. Trump administrationen sagde, at Arizona, Arkansas, Indiana, Kansas, Kentucky, Maine, New Hampshire, North Carolina, Utah og Wisconsin havde anmodet om godkendelse til testprogrammer, herunder jobtræning, jobsøgning, uddannelse, frivillige aktiviteter og omsorg.
I 2018 foreslog embedsmænd i den amerikanske by Philadelphia City at åbne en "sikker havn" i et forsøg på at bekæmpe byens heroinepidemi. I 2016 døde 64.070 mennesker i USA mod narkotika-overdoser - en stigning på 21% fra 2015. 3/4 af overdoseringsdød i USA skyldes opioid-klassen af lægemidler, der omfatter receptpligtige smertestillende midler, heroin og fentanyl. For at bekæmpe epidemiske byer, herunder Vancouver, BC og Sydney, åbnede AUS sikre havne, hvor narkomaner kan injicere lægemidler under tilsyn af læger. De sikre havne reducerer overdoseringsdødeligheden ved at forsikre de afhængige patienter, der får lægemidler, der ikke er forurenet eller forgiftet. Siden 2001 har 5.900 mennesker overdoseret i et sikkert havn i Sydney, Australien, men ingen er døde. Proponenter hævder, at de sikre havne er den eneste beviste løsning for at sænke overdoseringsfrekvensen og forhindre spredning af sygdomme som hiv-aids. Modstandere hævder, at sikre havne kan fremme ulovlig narkotikabrug og omdirigere finansiering fra traditionelle behandlingscentre.
Enkeltbetaler sundhedsydelser er et system, hvor alle borgere betaler regeringen at yde grundlæggende sundhedsydelser til alle beboere. Under dette system kan regeringen forsørge sig selv eller betale en privat sundhedsudbyder for at gøre det. I et enkeltbetalingssystem modtager alle beboere sundhedsydelser uanset alder, indkomst eller sundhedstilstand. Lande med enkeltbetalers sundhedssystemer omfatter Storbritannien, Canada, Taiwan, Israel, Frankrig, Hviderusland, Rusland og Ukraine.
I september 2016 fremlagde præsidentkandidat Hillary Clinton et forslag som ville oprette en tilsynsgruppe der skulle beskytte amerikanske forbrugere mod store prisstigninger på langtids-tilgængelig, livreddende medicin. Forslaget kom som svar på de seneste kraftige prisstigninger på medicin inklusiv medicin mod AIDS, Daraprim og EpiPen. Fortalere for regulering af medicinpriser mener at medicinproducenter øger priserne til gavn for værdien af deres aktier og investerer en lille del af deres overskud i udviklingen og forskning i ny medicin. Modstandere af reguleringen mener at forbrugere afhænger af medicinselskaber til at udvikle ny medicin og at begrænsning på priserne vil forhindre ny livreddende medicin i at blive udviklet. Clintons kampagne citerede Turing Pharmaceuticals LLCs prisstigning på dets medicin mod AIDS Daraprim (pyrimethamin) og Mylan NVs gentagne kraftige prisstigninger på EpiPen til alvorlige allergikere som værende "bekymrende" eksempler på prisstigninger der har tiltrukket tværpolitisk kongreskontrol.
In August 2024 Kamala Harris announced that she would work with states to relieve people of their medical debt and “to help them avoid accumulating such debt in the future, because no one should go bankrupt just because they had the misfortune of becoming sick or hurt.” 15 million Americans have medical bills on their credit reports, according to Consumer Financial Protection Bureau research published in April. People in the U.S. owe at least $220 billion in medical debt, a February KFF analysis found.
Regeringen er i øjeblikket forbudt ved lov at forhandle narkotika priserne for Medicare. Medicare Part D er en føderal regering program, som giver tilskud udgifterne til recepter lægemidler til mennesker indskrevet i Medicare. Da det blev godkendt af Kongressen i 2003 39 mio amerikanere har indskrevet i programmet, som nu koster mere end $ 80 milliarder om året. Modstandere af Medicare Part D hævder, at det bør ændres, så den føderale regering til at forhandle priser med medicinalvirksomhederne. De påpeger, at administrationen af Veterans Affairs er tilladt at forhandle priser og betaler 40-58% mindre for lægemidler end Medicare gør. Analytikere vurderer, at regeringen ville spare op til milliarder $ 16 om året, hvis de fik lov til at forhandle narkotika priser. Fortalere for Medicare D hævder, at regeringen ikke skal blande sig med priser fastsat af private narkotika beslutningstagere, der bruger overskuddet til udvikling og forskning af nye lægemidler.
I 2019 foreslog Trump-administrationen at flytte milliarder af dollars fra statsdrevne veteranhospitaler til private sundhedsudbydere. Retningslinjerne ville gøre det lettere for veteraner at modtage pleje på privatdrevne hospitaler og få staten til at betale for det. Veteraner ville også få adgang til et system af foreslåede walk-in klinikker, som ville tjene som en bro mellem VA skadestuer og private udbydere. Fortalere hævder, at privatisering er nødvendig, fordi veteranhospitaler, som behandler syv millioner patienter årligt, har kæmpet for at se patienter til tiden i de seneste år, ramt af en dobbelt forelskelse af hjemvendte Irak- og Afghanistan-veteraner og aldrende Vietnam-veteraner. Modstandere hævder, at at skifte et stort antal veteraner til private hospitaler ville belaste plejen i den private sektor, og at omkostningerne for skatteyderne kunne skyde i vejret. Derudover siger de, at det kan true fremtiden for traditionelle veteranhospitaler, hvoraf nogle allerede er under revision med henblik på konsolidering eller lukning.
Den rekreative brug af cannabis er blevet legaliseret i 19 amerikanske stater og Washington DC. Yderligere 12 stater og De amerikanske Jomfruøer har afkriminaliseret brugen af cannabis. Kommerciel distribution af cannabis er blevet legaliseret i alle jurisdiktioner, hvor besiddelse er blevet legaliseret, undtagen DC. Personlig dyrkning til rekreativ brug er tilladt i alle disse jurisdiktioner undtagen Washington State og New Jersey. Fortalere hævder, at salg af marihuana indbringer skatteindtægter til stater og skærer ned på ikke-voldelige narkotikafængslinger. Modstandere hævder, at marihuana er et stærkt rekreativt stof, der kan føre til afhængighed og psykose.
I 2022 vedtog lovgivere i den amerikanske delstat Californien lovgivning, der bemyndigede statens medicinske bestyrelse til at disciplinere læger i staten, der "udbredte misinformation eller desinformation", der er i modstrid med den "nutidige videnskabelige konsensus" eller er "i modstrid med standarden for pleje." Tilhængere af loven hævder, at læger bør straffes for at sprede misinformation, og at der er klar konsensus om visse spørgsmål, såsom at æbler indeholder sukker, mæslinger er forårsaget af en virus, og Downs syndrom er forårsaget af en kromosomal abnormitet. Modstandere hævder, at loven begrænser ytringsfriheden, og at videnskabelig "konsensus" ofte ændres inden for få måneder.
Vaping refererer til brugen af elektroniske cigaretter, der leverer nikotin gennem damp, mens junkfood inkluderer højkalorie, lavnæringsfødevarer som slik, chips og sukkerholdige drikkevarer. Begge er forbundet med forskellige sundhedsproblemer, især blandt unge. Tilhængere argumenterer for, at forbud mod markedsføring hjælper med at beskytte de unges sundhed, reducerer risikoen for at udvikle livslange usunde vaner og mindsker de offentlige sundhedsomkostninger. Modstandere argumenterer for, at sådanne forbud krænker kommerciel ytringsfrihed, begrænser forbrugerens valgmuligheder, og at uddannelse og forældrevejledning er mere effektive måder at fremme sunde livsstil på.
I juli 2022 godkendte den føderale regering en 21 milliarder dollars finansieringspakke til mental sundhed og stofmisbrug. Udgiftspakken var som reaktion på et hop i stofmisbrug og en selvmordsrate, der steg 33% fra 1999 til 2017, hvilket gør den til den 10. førende dødsårsag i USA, ifølge de seneste føderale data.
I februar 2017 Kongressens republikanere udstedt et forslag om at ophæve den overkommelige Care Act. Den foreslåede plan ville bruge skattefradrag til at finansiere individuelle forsikringer køb og skæres føderale betalinger til stater, der har været anvendt til at udvide Medicaid. Konservative, der modsætter sig ACA hævder, at planen ikke gik langt nok med at fjerne regeringens rolle i sundhedsforsikring. De krævede, at den nye plan bør fjerne ACA krav om, at sygeforsikringsselskaber ikke kunne diskriminere personer med allerede eksisterende forhold. Under ACA sygeforsikringsselskaber ikke kan benægte dækning eller opkræve højere præmier til personer, der har allerede eksisterende forhold. Modstandere hævder, at kravet vil øge omkostningerne for forsikringsselskaberne og få dem til at droppe ud af ACA sundhedspleje udveksling. Fortalere hævder, at det er umoralsk at forbyde folk med præ-eksisterende forhold fra at få sygesikring.
Algoritmer, der bruges af tech-virksomheder, såsom dem, der anbefaler indhold eller filtrerer information, er ofte proprietære og tæt bevogtede hemmeligheder. Tilhængere argumenterer for, at gennemsigtighed ville forhindre misbrug og sikre retfærdige praksisser. Modstandere argumenterer for, at det ville skade forretningsfortrolighed og konkurrencefordel.
Crypto teknologi tilbyder værktøjer som betaling, udlån, låntagning og opsparing til enhver med en internetforbindelse. Tilhængere argumenterer for, at strengere reguleringer ville afskrække kriminel brug. Modstandere argumenterer for, at strengere kryptoregulering ville begrænse finansielle muligheder for borgere, der nægtes adgang til eller ikke har råd til gebyrerne forbundet med traditionel bankvirksomhed. Se video
I 2024 førte den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) retssager mod kunstnere og kunstmarkeder og argumenterede for, at kunstværker bør klassificeres som værdipapirer og være underlagt de samme rapporterings- og offentliggørelsesstandarder som finansielle institutioner. Tilhængere hævder, at dette ville give større gennemsigtighed og beskytte købere mod svindel, og sikre at kunstmarkedet fungerer med samme ansvarlighed som finansmarkederne. Modstandere hævder, at sådanne reguleringer er alt for byrdefulde og ville kvæle kreativiteten, hvilket gør det næsten umuligt for kunstnere at sælge deres værker uden at støde på komplekse juridiske forhindringer.
Virksomheder indsamler ofte personlige data fra brugere til forskellige formål, herunder reklame og forbedring af tjenester. Tilhængere argumenterer for, at strengere reguleringer ville beskytte forbrugernes privatliv og forhindre misbrug af data. Modstandere argumenterer for, at det ville belaste virksomheder og hæmme teknologisk innovation.
At regulere AI indebærer at fastsætte retningslinjer og standarder for at sikre, at AI-systemer bruges etisk og sikkert. Tilhængere argumenterer for, at det forhindrer misbrug, beskytter privatlivet og sikrer, at AI gavner samfundet. Modstandere argumenterer for, at overdreven regulering kan hæmme innovation og teknologisk udvikling.
Selvhostede digitale tegnebøger er personlige, brugerstyrede opbevaringsløsninger til digitale valutaer som Bitcoin, som giver enkeltpersoner kontrol over deres midler uden at skulle stole på tredjepartsinstitutioner. Overvågning refererer til regeringens evne til at overvåge transaktioner uden mulighed for direkte at kontrollere eller blande sig i midlerne. Tilhængere argumenterer for, at det sikrer personlig økonomisk frihed og sikkerhed, samtidig med at regeringen kan overvåge for ulovlige aktiviteter som hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Modstandere argumenterer for, at selv overvågning krænker privatlivets rettigheder, og at selvhostede tegnebøger bør forblive helt private og fri for regeringens tilsyn.
United States Electoral College er den mekanisme, der er etableret af USA’s forfatning for det indirekte valg af USA’s præsident og USA’s vicepræsident. Borgere i De Forenede Stater stemmer i hver stat ved et parlamentsvalg for at vælge en liste over "vælgere", der har lovet at stemme på et partis kandidat. Det tolvte ændringsforslag kræver, at hver vælger skal afgive én stemme til præsidenten og en anden stemme til vicepræsident. Under det demokratiske præsidentvalg i 2019 opfordrede 15 kandidater, inklusive Bernie Sanders, Pete Buttigieg og Elisabeth Warren, til afskaffelse af valgkollegiet.
I 2002 vedtog den føderale regering Help America Vote Act. Loven krævede, at førstegangsvælgere ved føderale valg fremviste en form for identifikation til den relevante statslige eller lokale valgfunktionær før eller på valgdagen, hvis de tilmeldte sig via post. Former for acceptabel identifikation omfatter en aktuel og gyldig billedidentifikation, en kopi af en aktuel elregning, kontoudtog, statscheck, lønseddel eller andet offentligt dokument, der viser vælgerens navn og adresse. Vælgere, der har indsendt nogen af disse former for identifikation under registreringen, er undtaget, ligesom vælgere, der er berettiget til at stemme ved fraværende stemmesedler i henhold til Uniformed and Overseas Citizens Absentee Voting Act. Hvis en vælger indsender en stemmeseddel med posten, skal en kopi af id’et vedlægges stemmesedlen. Syv amerikanske stater har i øjeblikket strenge vælger-id-love, hvor en vælger ikke kan afgive en gyldig stemmeseddel uden først at fremvise ID.
En udlænding defineres som en person, der ikke er statsborger i USA. Føderal lov har forbudt ikke-statsborgere at stemme ved føderale valg siden loven om ulovlig immigration og ansvar for immigranter blev vedtaget i 1996. Straffen omfatter bøder, fængsel, uantagelighed og udvisning. Fritaget for straf er enhver ikke-borger, som på tidspunktet for afstemningen havde to naturlige eller adoptivforældre med amerikansk statsborgerskab, som begyndte permanent at bo i USA før de fyldte 16 år, og som med rimelighed troede, at de var statsborgere i USA . Føderal lov forbyder ikke ikke-statsborgere at stemme ved delstats- eller lokalvalg, men ingen stat har tilladt ikke-statsborgere at stemme ved delstatsvalg, siden Arkansas blev den sidste stat til at forbyde ikke-statsborgere at stemme i 1926. Fra december 2021 tillader fjorten amerikanske byer ikke-statsborgere. afstemning inklusive New York City, Montpelier i Vermont, San Francisco (kun skolebestyrelse) og Washington, DC
I USA en borger kan give $ 2700 per valg til en føderal kandidat, $ 5.000 pr år til en PAC, $ 10.000 per år til en stat eller lokal festudvalget og $ 33,400 om året til en national fest. Borgere og virksomheder kan give ubegrænsede mængder til en Super PAC. En Super PAC er befriet fra traditionelle kampagne finanslove, så længe det ikke finansiere en kandidat eller kampagne eller koordinere direkte med en kampagne, hvordan du skal bruge donationer.
Den amerikanske forfatning forhindrer ikke dømte forbrydere i at varetage præsidentembedet eller en plads i Senatet eller Repræsentanternes Hus. Personer, der er blevet dømt for oprør, oprørsk sammensværgelse, forræderi, sammensværgelse for at bedrage USA eller salg af oplysninger om nationalt forsvar, må ikke stille op til føderalt embede. Byer og stater kan forhindre dømte forbrydere i at besidde statsdækkende og lokale embeder.
I 1971 ratificerede den amerikanske kongres den 26. ændring af den amerikanske forfatning, som forbød stater at tillade nogen under 18 år at stemme. Før ændringen blev vedtaget, var minimumsalderen for valgret 21 år. Støtten til at sænke 18-årsalderen blev til dels drevet af udkastet til Vietnamkrigen, som indkaldte unge mænd mellem 18 og 21 år til at slutte sig til de væbnede styrker. I 2021 genindførte den amerikanske repræsentant Grace Meng (D-NY) lovgivning i Repræsentanternes Hus for at sænke valgretsalderen i Amerika til 16 år. For at vedtage lovgivningen skal den ratificeres som en forfatningsændring.
I højesteretssagen fra 2010, Citizens United vs FEC, afgjorde retten, at ytringsfrihedsklausulen i det første ændringsforslag forbød regeringen at begrænse uafhængige udgifter til politiske kampagner af virksomheder, herunder nonprofit-virksomheder, fagforeninger og andre foreninger. Rettens skelsættende afgørelse omstødte Bipartisan Campaign Reform Act af 2002, også kendt som "McCain-Feingold." Denne lov havde forbudt uregulerede bidrag til nationale politiske partier og begrænset brugen af virksomheders og fagforeningspenge til at finansiere annoncer, der diskuterede politiske spørgsmål inden for 60 dage efter et parlamentsvalg.
En selvangivelse er et dokument, der angiver, hvor meget indkomst en person eller en enhed har indberettet til regeringen. I USA er der intet lovkrav af nogen art om, at præsidentkandidater skal frigive selvangivelser fra et hvilket som helst år. Selvangivelser kan frigives af en individuel skatteyder, men kan ikke frigives af IRS til offentligheden. En senator har dog foreslået lovgivning, der kræver, at præsidentkandidater skal frigive selvangivelser. I 2016 foreslog en amerikansk senator præsidentens skattegennemsigtighedslov. Lovforslaget vil kræve, at en præsidentkandidat skal frigive de seneste tre års selvangivelser til den føderale valgkommission (FEC) inden for 15 dage efter at være blevet nomineret til partikonventet. Hvis kandidaten nægter at efterkomme, vil finansministeren give selvangivelserne direkte til FEC til offentlig offentliggørelse.
Absentee-by-mail stemmesedler er papirstemmesedler, der sendes til vælgerne, som derefter skal udfylde dem og returnere dem, ofte med vælgerens underskrift og nogle gange en vidne underskrift for at bevise vælgerens identitet. I 35 stater og Washington, DC, kan enhver kvalificeret vælger stemme fraværende pr. mail uden at give en undskyldning, og i de resterende stater er en undskyldning påkrævet. For eksempel tillader Georgia alle at brevstemme, mens vælgere i New York ikke kan brevstemme fraværende, medmindre de er ude af byen på valgdagen, syge, handicappede, tage sig af nogen, der er syge eller handicappede, i en Veterans Health Administrationshospital eller i fængsel for en ikke-kriminel lovovertrædelse.
Lobbyisme beskriver betalt aktivitet, hvor særlige interessegrupper hyrer velforbundne professionelle advokater, ofte advokater, til at argumentere for specifik lovgivning i besluttende organer såsom den amerikanske kongres. Analytikere anslår, at der er over 100.000 arbejdende lobbyister i Washington DC, som tilsammen indbringer en samlet indtægt på over 9 milliarder dollars årligt. I 2007 vedtog den amerikanske kongres "Honest Leadership and Open Government Act", som gav lobbyisme "afkølingsperioder" for medlemmer af Kongressen og deres personale. Senatorer og deres medarbejdere fik nu forbud mod at registrere sig som lobbyister i 1-2 år efter, at de forlod embedet.
Ved det amerikanske føderale valg i 2020 donerede udenlandske lobbyister mere end $33,5 millioner til kandidater, politiske partier og interessegrupper. I USA er udenlandske statsborgere ved lov forbudt at yde bidrag til politiske grupper eller kampagner for at påvirke amerikanske valg. Udenlandske statsborgere kan hyre udenlandske agenter eller lobbyister til at forsvare deres interesser og yde politiske bidrag på deres vegne. Foreign Agents Registration Act er en lov i USA, der pålægger personer, der repræsenterer udenlandske interesser, krav om offentliggørelse og andre juridiske forpligtelser. Under FARA skal "udenlandske agenter" - defineret som enkeltpersoner og enheder, der er engageret i indenrigspolitisk eller fortalervirksomhed på vegne af udenlandske regeringer, organisationer eller personer ("udenlandske principals") - registrere sig hos Justitsministeriet (DOJ) og oplyse deres forhold, aktiviteter og tilhørende økonomisk kompensation. Udenlandske agenter registreret i henhold til Foreign Agents Registration Act i 2020-valgcyklussen tjente mindst $8,5 millioner i politiske bidrag. Yderligere 25 millioner dollars i 2020 politiske bidrag kom fra lobbyister, der repræsenterer udenlandske kunder, herunder amerikanske datterselskaber ejet eller kontrolleret af udenlandske moderselskaber, registreret i henhold til Lobbying Disclosure Act.
Lande, der har obligatorisk pensionering for politikere, omfatter Argentina (75 år), Brasilien (75 for dommere og anklagere), Mexico (70 for dommere og anklagere) og Singapore (75 for medlemmer af parlamentet).
"Defund the police" er et slogan, der understøtter afhændelse af midler fra politiafdelinger og omfordeling til ikke-politimæssige former for offentlig sikkerhed og samfundsstøtte, såsom sociale tjenester, ungdomstjenester, boliger, uddannelse, sundhedspleje og andre samfundsressourcer.
I USA fastsættes politibudgetterne af folkevalgte på lokalt og statsligt niveau. I 2020 godkendte folkevalgte i New York, Seattle, Los Angeles og Minneapolis planer om at reducere politiets budgetter som reaktion på de landsdækkende protester efter drabet på George Floyd i politiets varetægt i Minneapolis. Efter budgetnedskæringerne oplevede mange amerikanske byer en stigning i kriminalitet, med mordrater steget tocifret i mange byer. I de sidste tre måneder af 2020 steg drab med 32,2 % i byer med en befolkning på mindst en million, ifølge Federal Bureau of Investigation’s Quarterly Uniform Crime Report. Retshåndhævende embedsmænd og kriminologer siger, at pandemisk stress og en tilbagetrækning fra politiet midt i protester sandsynligvis er bidragydere. Tilhængere af udgiftsnedskæringerne hævder, at mellem 1977 og 2017 steg de lokale udgifter til politiarbejde med 176 %, mod en stigning på 137 % i generelle udgifter, hvilket tegner sig for inflation. Modstandere af nedskæringerne vil sænke moralen blandt politibetjente og bidrage til en stigning i kriminalitet.
Obligatoriske mindste sætninger er automatiske, minimum fængselsbetingelser fastsat af Kongressen. Dommere i USA er forpligtet til at basere deres sætninger på de føderale sentencing retningslinjer, obligatoriske mindstekrampe love eller begge dele. I 1986 vedtog den amerikanske kongres loven om bekæmpelse af narkotikamisbrug, der vedtog nye obligatoriske mindste sætninger for narkotika. Folk fanget med 5 gram crack kokain blev givet fængselsstraf på 5 år uden parole (samme sætning som personer fanget med 500 gram). Lovgivningen var som reaktion på den moralske panik, der involverede crack-kokainepidemien fra 1980’erne. I 2010 eliminerede kongres og præsident Obama den krænkede cocaine-obligatoriske sætning med passagen af Fair Duttering Act. Modstandere af obligatoriske mindste sætninger hævder, at de ofte sætter lange fængselsvilkår på ikke-voldelige kriminelle. Proponenter hævder, at sætningerne er designet til at hjælpe dommere straffe narkotikakarteller og de ansvarlige for landets narkotikapidemi.
I april 2016 udstedte guvernøren af Virginia, Terry McAuliffe, en bekendtgørelse som tilbagegav stemmeret til mere end 200.000 dømte forbrydere, som bor i staten. Bekendtgørelsen væltede statens praksis af fratagelse af stemmeret grundet forbrydelse, som udelukker folk fra at stemme, hvis de er blevet dømt kriminelle. Den 14. amendment i USA forhindrer borgere i at stemme som har deltaet i "oprør eller anden forbrydelse" men lader staten afgøre hvilke forbrydelser der kvalificeres til fratagelse af stemmeret. I USA er 5,8 millioner folk udelukket fra at stemme grundet fratagelse af stemmeret og kun to stater, Maine og Vermont, har ingen restriktioner på at alle forbrydere stemme. Modstandere af stemmeret til forbrydere mener at en borgers frakaster sig sin ret til at stemme når de er blevet dømt for forbrydelse. Fortalere mener at loven forhindrer millioner af amerikanere i at deltage i demokrati og har en voldsom effekt på fattige fællesskaber.
Kvalificeret immunitet er et forsvar for, at politibetjente ikke kan sagsøges for forseelse, hvis de ikke var opmærksomme på det tidspunkt, at deres adfærd var ulovlig, og hvis der ikke er nogen tidligere retssag med lignende fakta, der fastslog, at officerer ikke må engagere sig i denne adfærd. Tilhængere hævder, at mere intens kritik af politiet vil afskrække officerer fra at udføre deres job, hvilket resulterer i en stigning i kriminaliteten. Modstandere hævder, at politibetjente bør holdes mere ansvarlige for forseelse.
Overbelægning af fængsler er et socialt fænomen, der opstår, når efterspørgslen efter plads i fængsler i en jurisdiktion overstiger kapaciteten for indsatte. First Step Act fra 2018 vedtog overvældende i begge kongreshuse og blev underskrevet af præsident Trump. Inden for det første år efter vedtagelsen blev mere end 3.000 føderale fanger løsladt baseret på ændringer i formlen til beregning af godtidskreditter under First Step Act, og mere end 2.000 indsatte nød godt af strafreduktioner.
I øjeblikket har politifagforeninger lov til kollektivt at forhandle med embedsmænd om de metoder, der bruges til at holde politibetjente ansvarlige for forseelser. Tilhængere hævder, at kollektive forhandlinger står i vejen for ansvarlighed. Modstandere af at begrænse kollektive forhandlinger hævder, at en mere intens kritik af politiet vil afskrække officerer fra at udføre deres job, hvilket resulterer i en stigning i antallet af kriminalitet.
I januar 2016 udstedte præsident Obama en række udøvende handlinger som forbyder føderale fængsler at bruge isolationsfængsling til at straffe unge og fanger som begår lovovertrædelser af lavt niveau. Hans ordre sænkede også antallet af dage en voksen fange kunne være udsat for isolationsfængsling fra 265 dage til 60 dage. En nylig undersøgelse viste at fanger udsat for isolationsfængsling var 20-25% mere tilbøjelige til at vende tilbage til kriminalitet end fanger som undgik det.
I marts 2018 anmodede præsident Trump justitsministeriet om at søge flere dødsstrafssager mod narkotikahandel. Trump annoncerede forslaget som led i en plan for bekæmpelse af opioidepidemien, der hævder livet for mere end 100 mennesker om dagen i USA. I 1988 vedtog forbundsregeringen en narkotikalovgivning, der pålagde dødsstraf på narkotika "kingpins", der begår mord i løbet af deres forretning. Analytikere vurderer, at denne lov kun har resulteret i få henrettelser. 32 lande pålægger dødsstraf for narkotikasmugling. Syv af disse lande (Kina, Indonesien, Iran, Saudi Arabien, Vietnam, Malaysia og Singapore) udfører rutinemæssigt narkotikakriminalitet. Asien og Mellemøsten er hård tilgang kontrasterer med mange vestlige lande, der har legaliseret cannabis i de seneste år (salg af cannabis i Saudi-Arabien straffes ved afskalling).
Restorative justice programmer fokuserer på at rehabiliterer lovovertrædere gennem forsoning med ofre og samfundet, i stedet for gennem traditionel fængsling. Disse programmer involverer ofte dialog, erstatning og samfundstjeneste. Tilhængere argumenterer for, at restorativ retfærdighed reducerer tilbagefald, helbreder samfund og giver mere meningsfuld ansvarlighed for lovovertrædere. Modstandere argumenterer for, at det måske ikke er egnet til alle forbrydelser, kunne opfattes som for mildt og måske ikke tilstrækkeligt afskrække fremtidig kriminel adfærd.
I 2021 meddelte det amerikanske justitsministerium, at føderale agenter ville være forpligtet til at bære kropskameraer, når de eksekvere arrestordrer eller ransagede bygninger. En rapport fra Bureau of Justice Statistics fra 2022 viste, at 80 % af de lokale politiafdelinger i USA brugte kropskameraer. Undersøgelsen viste, at afdelinger, der brugte kropskameraer, viste forbedringer i officerssikkerhed, øget beviskvalitet og reducerede civile klager.
Private fængsler er fængselscentre, der drives af en for-profit virksomhed i stedet for en statslig instans. De virksomheder, der driver private fængsler, får en dagpenge eller månedlig sats for hver fange, de holder i deres faciliteter. I 2016 var 8,5 % af fangebefolkningen anbragt i private fængsler. Det er et fald på 8 % siden 2000. Modstandere af private fængsler hævder, at indespærring er et socialt ansvar, og at det er umenneskeligt at overlade det til for-profit-virksomheder. Fortalere hævder, at fængsler, der drives af private virksomheder, konsekvent er mere omkostningseffektive end dem, der drives af offentlige myndigheder. I 2017 ændrede præsident Trump et Obama-administrationsdirektiv om gradvist at reducere antallet af kontrakter med for-profit fængselsoperatører, idet han sagde, at det ville blande sig i at opfylde kravene fra fængselsbefolkningen. I januar 2021 underskrev præsident Joe Biden en bekendtgørelse, som forbød justitsministeriets brug af private fængsler. I 2020 betalte justitsministeriet mere end 945 millioner dollars til private fængselsvirksomheder.
Dette overvejer brugen af AI-algoritmer til at hjælpe med at træffe beslutninger såsom domfældelse, prøveløsladelse og lov håndhævelse. Tilhængere hævder, at det kan forbedre effektiviteten og reducere menneskelige fordomme. Modstandere hævder, at det kan fastholde eksisterende fordomme og mangler ansvarlighed.
Charterskoler er skattebetalere finansierede K-12 skoler, der forvaltes af private virksomheder. I USA er der ca. 2.9 millioner studerende indskrevet på 6.700 charterskoler. Charter skoler er godkendt og styret af by, amt eller statslige regeringer. Modtagere af private skoler omfatter ejendomsinvestorer, der typisk ejer bygningerne og landet, hvor skolerne er hjemme. Modstandere af charterskoler hævder at de tager penge væk fra det offentlige uddannelsessystem og beriger private virksomheder og ejendomsinvestorer, der ejer det land, hvor skolerne er bygget. Proponenter hævder, at elever i charterskoler konsekvent har højere testresultater end offentlige skoleelever og bemærker, at der er millioner af studerende i hele USA, som i øjeblikket er på ventelister til private skoler.
I marts 2019 besejrede det amerikanske senat The Bank on Students Emergency Loan Refinanciing Act med en stemme på 58-38. Loven, foreslået af senator Elizabeth Warren (D-MA) ville sænke renten på eksisterende studielån fra 7 % til 3,86 %. Handlingen ville blive finansieret ved at opkræve en obligatorisk indkomstskat på 30% på alle, der tjener mellem $1 Million og $2 Million dollars om året. Fortalere hævder, at de nuværende rentesatser for studielån er næsten det dobbelte af de normale renter og bør sænkes for at give lettelse til millioner af lavindkomstlåntagere. Modstandere hævder, at låntagerne gik med til at betale renterne, når de optog lånene, og at beskatning af de rige ville skade økonomien.
En 2017 College Board undersøgelse anslået, at udgifterne til college er steget 100% siden 2001. Federal Reserve St. Louis estimerer, at amerikanske college skolegæld er steget fra 480 milliarder dollar i 2006 til 1,5 billioner dollar i 2018. Flere 2020 demokratiske præsidentielle primære kandidater har hævdet, at udgifterne til college er ude af kontrol, og at regeringen skal betale for undervisning. Modstandere hævder, at regeringen ikke har råd til det og peger på estimater fra udvalget for et ansvarligt føderalt budget, der estimerer programmer vil koste regeringen 80 milliarder dollars om året.
Kritisk race-teori er påstanden om, at amerikanske institutioner, love og historie i sagens natur er racistiske. Det hævder, at hvide mennesker har lagt sociale, økonomiske og juridiske barrierer mellem racerne for at opretholde deres elitestatus, både økonomisk og politisk, og at kilden til fattigdom og kriminel opførsel i mindretalssamfund udelukkende skyldes disse barrierer.
Universal børnehave er et forslag, der ville bruge midler fra den føderale regering til at give skole til børn, før de når børnehave. I det nuværende amerikanske offentlige uddannelsessystem garanteres statsfinansieret skole til alle børn fra børnehave til 12. klasse. Antallet af amerikanske stater bruger statslige skatteindtægter til at finansiere deltid og fuldtids førskole for børn i alderen 3 til 5. Halvdelen af de stater, der tilbyder pre-K-programmer, begrænser tilmelding til lavindkomstbørn. Forkæmpere, at børnehave er for dyrt for de fleste amerikanske familier og ifølge The Chicago Child-Parent Center’s longitudinale studiebørn, der går i forskole, fandt i gennemsnit, at børn giver betydelige gevinster i kognitive, sproglige og tidlige matematiske og læsende evner. Modstandere peger på et 2005-studie udført af RAND Corp., der viste "ingen væsentlige konsekvenser i uddannelsen - på kort eller lang sigt."
Common Core State Standards er et uddannelsesinitiativ fra 2010, der beskriver, hvad K-12-elever i hele USA bør vide i engelsksproget kunst og matematik ved afslutningen af hver skoleklasse. Initiativet er sponsoreret af National Governors Association og Council of Chief State School Officers. 36 amerikanske stater og District of Columbia bruger i øjeblikket en form for standarderne.
En skolekupon er et certifikat for statsfinansiering, som studerende kan bruge til at betale for den skole, de vælger. Studerende får kuponer og kan bruge dem til at betale for ikke-offentlige skolesystemer, herunder private skoler, hjemmeskoler og charterskoler. Tilhængere hævder, at kuponerne vil skabe et bedre uddannelsessystem ved at fremme konkurrence mellem skoler. Modstandere hævder, at kuponsystemet fjerner midler fra offentlige skoler og omdirigerer det til private institutioner.
Truancy er forsætlig, uberettiget, uautoriseret eller ulovligt fravær fra obligatorisk uddannelse. Dets fravær skyldes studerende af egen fri vilje og gælder ikke undskyldte fravær. I USA reguleres truancy-love af lokale skoledistrikter og varierer meget i De Forenede Stater. Sanktioner inkluderer bøder eller fængsel for forældre eller børn. I 2019 præsidentkandidater Elizabeth Warren og Beto O’Rourke introducerede planer, der ville kræve, at regeringen afkriminaliserer truancy på føderalt niveau.
Stats Diskuter
Brændstofeffektivitetsstandarder fastsætter det krævede gennemsnitlige brændstoføkonomi for køretøjer med det formål at reducere brændstofforbrug og drivhusgasemissioner. Tilhængere hævder, at det hjælper med at reducere emissioner, spare forbrugerne penge på brændstof og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Modstandere hævder, at det øger produktionsomkostningerne, hvilket fører til højere køretøjspriser, og måske ikke har en betydelig indvirkning på de samlede emissioner.
Elektriske og hybridbiler bruger henholdsvis elektricitet og en kombination af elektricitet og brændstof for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og mindske emissionerne. Tilhængere argumenterer for, at det markant reducerer forurening og fremmer overgangen til vedvarende energikilder. Modstandere argumenterer for, at det øger omkostningerne ved køretøjer, begrænser forbrugerens valgmuligheder og kan belaste elnettet.
Dieseludledningsstandarder regulerer mængden af forurenende stoffer, som dieselmotorer kan udlede for at reducere luftforurening. Tilhængere argumenterer for, at strengere standarder forbedrer luftkvaliteten og folkesundheden ved at reducere skadelige emissioner. Modstandere argumenterer for, at det øger omkostningerne for producenter og forbrugere og kan reducere tilgængeligheden af dieselkøretøjer.
Intelligent transportinfrastruktur bruger avanceret teknologi, såsom intelligente trafiklys og forbundne køretøjer, til at forbedre trafikflowet og sikkerheden. Tilhængere argumenterer for, at det øger effektiviteten, reducerer trafikpropper og forbedrer sikkerheden gennem bedre teknologi. Modstandere argumenterer for, at det er dyrt, kan stå over for tekniske udfordringer og kræver betydelig vedligeholdelse og opgraderinger.
Højhastighedstog-netværk er hurtige togsystemer, der forbinder større byer og giver en hurtig og effektiv alternativ til bil- og flyrejser. Tilhængere argumenterer for, at det kan reducere rejsetider, mindske CO2-udledning og stimulere økonomisk vækst gennem forbedret forbindelse. Modstandere argumenterer for, at det kræver betydelige investeringer, måske ikke tiltrækker tilstrækkeligt med brugere, og at midlerne kunne bruges bedre andre steder.
Incitamenter til samkørsel og fælles transport opfordrer folk til at dele kørsler, hvilket reducerer antallet af køretøjer på vejen og sænker emissionerne. Tilhængere argumenterer for, at det reducerer trafikpropper, sænker emissionerne og fremmer fællesskabsinteraktioner. Modstandere argumenterer for, at det måske ikke har en signifikant indvirkning på trafikken, kan være dyrt, og at nogle foretrækker bekvemmeligheden ved personlige køretøjer.
Hvert år modtager føderale agenturer finansiering fra Kongressen, kendt som budgetmæssige ressourcer. I 2022 havde Department of Transportation (DOT) $354,83 milliarder fordelt på dets 11 underkomponenter. The Consolidated Appropriations Act, 2022 bevilgede $1,5 milliarder til Department of Transportation til 478 projekter efter anmodning fra medlemmer af Kongressen. Stamme-, stats- og lokale regeringer modtog midlerne til at foretage forbedringer af transportinfrastrukturen. herunder veje, fortove og renovering af anlæg til lufthavne. Hver enkelt fond varierede fra $30.000 til $100 millioner, hvor over 80 procent af projekterne modtog mindre end $5 millioner pr. projekt.
Fuld tilgængelighed sikrer, at den offentlige transport imødekommer mennesker med handicap ved at tilbyde nødvendige faciliteter og tjenester. Tilhængere argumenterer for, at det sikrer lige adgang, fremmer uafhængighed for mennesker med handicap og overholder handicaprettigheder. Modstandere argumenterer for, at det kan være dyrt at implementere og vedligeholde og kan kræve betydelige ændringer af eksisterende systemer.
Autonome køretøjer, eller selvkørende biler, bruger teknologi til at navigere og fungere uden menneskelig indgriben. Tilhængere argumenterer for, at regulering sikrer sikkerhed, fremmer innovation og forhindrer ulykker forårsaget af teknologifejl. Modstandere argumenterer for, at reguleringer kunne hæmme innovation, forsinke implementering og pålægge udviklere overdrevne byrder.
Congestion pricing er et system, hvor bilister opkræves en afgift for at komme ind i visse områder med høj trafik i spidsbelastningstider med det formål at reducere trafikpropper og forurening. Tilhængere argumenterer for, at det effektivt reducerer trafik og emissioner samtidig med at det genererer indtægter til forbedringer af den offentlige transport. Modstandere argumenterer for, at det uretfærdigt rammer lavindkomstbilister og måske blot flytter trafikpropper til andre områder.
Afbrydelsesbøder har til formål at afskrække farlige adfærd som f.eks. at sende sms'er under kørsel for at forbedre vejens sikkerhed. Tilhængere argumenterer for, at det afskrækker farlig adfærd, forbedrer vejens sikkerhed og reducerer ulykker forårsaget af afbrydelser. Modstandere argumenterer for, at bøder alene måske ikke er effektive, og at håndhævelse kan være udfordrende.
Samkørselstjenester som Uber og Lyft tilbyder transportmuligheder, der kan subsidiere for at gøre dem mere overkommelige for lavindkomstpersoner. Tilhængere argumenterer for, at det øger mobiliteten for lavindkomstpersoner, reducerer afhængigheden af personbiler og kan reducere trafikpropper. Modstandere argumenterer for, at det er en misbrug af offentlige midler, kan gavne samkørselsvirksomheder mere end enkeltpersoner og kan afskrække brugen af offentlig transport.
Udvidelse af cykelstier og cykeludlejningsprogrammer opfordrer til cykling som en bæredygtig og sund transportform. Tilhængere argumenterer for, at det reducerer trafikpropper, mindsker emissioner og fremmer en sundere livsstil. Modstandere argumenterer for, at det kan være dyrt, kan tage plads fra køretøjer på vejen og måske ikke bliver bredt brugt.
Dette overvejer at begrænse integrationen af avancerede teknologier i køretøjer for at sikre, at mennesker bevarer kontrollen og for at forhindre afhængighed af teknologiske systemer. Tilhængere argumenterer for, at det bevarer menneskelig kontrol og forhindrer overdreven afhængighed af potentielt fejlbar teknologi. Modstandere argumenterer for, at det hæmmer teknologisk fremskridt og fordelene, som avanceret teknologi kan bringe for sikkerhed og effektivitet.
Specielle baner til autonome køretøjer adskiller dem fra almindelig trafik, hvilket potentielt forbedrer sikkerheden og trafikflowet. Tilhængere argumenterer for, at dedikerede baner øger sikkerheden, forbedrer trafikeffektiviteten og fremmer adoptionen af autonom teknologi. Modstandere argumenterer for, at det reducerer vejpladsen for traditionelle køretøjer og måske ikke er berettiget med det nuværende antal autonome køretøjer.
I september 2024 begyndte det amerikanske transportministerium en undersøgelse af amerikanske flyselskabers hyppige rejsendes programmer. Ministeriets undersøgelse fokuserer på praksisser, som det beskriver som potentielt uretfærdige, vildledende eller anti-konkurrenceprægede, med fokus på fire områder: ændringer i værdien af point, som agenturet siger kan gøre det dyrere at booke billetter ved brug af belønninger; manglende gennemsigtighed i priser gennem dynamisk prissætning; gebyrer for at indløse og overføre belønninger; og reduktion i konkurrence mellem programmer på grund af flyselskabers fusioner. "Disse belønninger kontrolleres af et firma, der unilateralt kan ændre deres værdi. Vores mål er at sikre, at forbrugerne får den værdi, der blev lovet dem, hvilket betyder at validere, at disse programmer er gennemsigtige og retfærdige," sagde transportminister Pete Buttigieg.
Obligatorisk GPS-sporing indebærer brug af GPS-teknologi i alle køretøjer til at overvåge kørselsadfærd og forbedre vejssikkerheden. Tilhængere hævder, at det forbedrer vejssikkerheden og reducerer ulykker ved at overvåge og rette farlig kørselsadfærd. Modstandere hævder, at det krænker personlig privatliv og kan føre til regeringens overgreb og misbrug af data.
Dette overvejer ideen om at fjerne regeringspålagte færdselslove og i stedet stole på individuelt ansvar for vejens sikkerhed. Tilhængere argumenterer for, at frivillig overholdelse respekterer individuel frihed og personligt ansvar. Modstandere argumenterer for, at uden færdselslove ville vejens sikkerhed markant forringes, og ulykker ville stige.
Planned Parenthood er en non-profit organisation, der leverer reproduktive sundhedstjenester i USA og internationalt. Hvert år giver føderale og statslige regeringer organisationen 528 millioner dollars i finansiering (40 % af dets årlige budget). Størstedelen af denne finansiering kommer fra Medicaid, som subsidierer reproduktiv sundhedspleje til kvinder med lav indkomst. I 2014 udgjorde aborter 3 % af de ydelser, de ydede. Størstedelen af de andre ydelser omfatter screening for og behandling af seksuelt overførte sygdomme og infektioner og prævention. Tilhængere af finansiering hævder, at føderal finansiering til Planned Parenthood ikke betaler for aborter, og at langt størstedelen af den offentlige finansiering, som organisationen modtager, er gennem Medicaid-refusioner. Modstandere af finansiering hævder, at regeringen ikke bør finansiere nogen organisationer, der udfører aborter.
Abort er en medicinsk procedure, der resulterer i afbrydelse af en menneskelig graviditet og død af et foster. Abort var forbudt i 30 stater indtil 1973 højesteretsafgørelsen Roe v. Wade. Afgørelsen gjorde abort lovlig i alle 50 stater, men gav dem regulatoriske beføjelser over, hvornår aborter kunne udføres under en graviditet. Den 24. juni 2022 underkendte højesteret Roe v. Wade i sagen Dobbs mod Jackson. Retten afgjorde, at den materielle ret til abort ikke var "dybt rodfæstet i denne nations historie eller tradition", og heller ikke anset for en ret, da rettidig procesklausulen blev ratificeret i 1868.
Den 1. august 2012 krævede Patient Protection and Affordable Care Act (Obamacare) alle sundhedsforsikringsselskaber og arbejdsgivere til at dække udgifterne til præventionsmidler i deres sygeforsikringsplaner. Bestemmelsen undtog religiøse organisationer og kirker. I 2017 udstedte Trump-administrationen en regel, der gjorde det muligt for et meget bredere sæt af arbejdsgivere at fravælge at tilbyde dækning til prævention, hvilket gjorde omtalen til en "løsning" designet af Obama-administrationen, der tillod kvinder i nogle tilfælde at opnå dækning, selvom deres arbejdsgivere havde afvist at tilbyde det direkte. I juli 2022 vedtog det amerikanske Repræsentanternes Hus et lovforslag, der omstødte Trump-reglen og beskytter adgangen til prævention på føderalt plan. Lovgivningen beskytter adgangen til enhver præventionsanordning, herunder alle præventionsprodukter godkendt af Food and Drug Administration, herunder intrauterine anordninger kendt som spiral og nødprævention såsom Plan B.
Kønsidentitet er defineret som en personlig opfattelse af sig selv som mand, kvinde, begge eller ingen af delene. I 2014 underskrev præsident Obama en bekendtgørelse som forhindrer diskrimination på basis af seksuel orientering eller kønsidentitet blandt føderalt ansatte. Bekendtgørelsen dækkede ansatte som foretager føderalt arbejde og beskyttede en anslået 20 procent af amerikanske arbejdere. Modstandere inkluderer religiøse grupper, som mener at ordren vil forhindre dem i at modtage føderale penge eller kontrakter hvis de ikke kan imødekomme de nye retningslinjer grundet deres tro. Fortalere mener at bekendtgørelsen var nødvendig for at beskytte millioner af LGBT folk hvis rettigheder blev truet efter højesterets afgørelse i Burwell v. Hobby Lobby Stores sagen. I afgørelsen sagde retten af familiedrevne selskaber med religiøse indvendinger kunne blive fritaget fra at give medarbejdere forsikringsdækning for prævention.
I USA varierer reglerne fra stat til stat. I Idaho, Nebraska, Indiana, North Carolina, Alabama, Louisiana og Texas skal eleverne spille på holdet, der matcher deres fødselsattest, har gennemgået operation eller har haft længere hormonbehandling. NCAA kræver et års testosteronundertrykkelse. I februar 2019 anmodede repræsentant Ilhan Omar (D-MN) Minnesota Attorney General Keith Ellison om at undersøge USA Powerlifting over sin regel, der udelukker biologiske mænd fra at konkurrere om kvinders arrangementer. I 2016 besluttede den internationale olympiske komité, at transgender atleter kan konkurrere i OL uden at genoptage sexoverdragelse operation. I 2018 fastslog den internationale sammenslutning af atletikfederationer, sporets styrende organ, at kvinder, der har mere end 5 nano-mol pr. Liter testosteron i deres blodlignende sydafrikanske sprinter og olympiske guldmedalje Caster Semenya - enten skal konkurrere imod mænd eller tage medicin for at reducere deres naturlige testosteron niveauer. IAAF udtalte, at kvinder i kategorien fem plus har en "forskel på seksuel udvikling". Hærringen citerede en undersøgelse fra franske forskere af 2017 som et bevis på, at kvindelige atleter med testosteron tættere på mænd gør det bedre i visse hændelser: 400 meter, 800 meter , 1.500 meter og milen. "Vores bevis og data viser, at testosteron, enten naturligt produceret eller kunstigt indsat i kroppen, giver betydelige præstationsfordele hos kvindelige atleter," sagde IAAF præsident Sebastian Coe i en erklæring.
I 1993 vedtog den føderale regering den føderale Religious Freedom Restoration Act. Loven havde til formål at beskytte indianere i fare for at miste deres job på grund af religiøse ceremonier, der involverede det ulovlige stof peyote. I 1997 afgjorde den amerikanske højesteret, at Kongressen overskred sine grænser ved at vedtage RFRA i 1993, og at loven kun gjaldt føderale love, ikke dem, der blev vedtaget af staterne. Siden da har 22 amerikanske stater vedtaget deres egne versioner af lovene om "religionsfrihed". Tilhængere af loven hævder, at regeringen ikke bør tvinge religiøse virksomheder og kirker til at betjene kunder, der deltager i livsstil i modstrid med deres ejeres tro. Tilhængere af loven hævder, at den politiske kontekst har ændret sig siden 1992, og stater vedtager nu deres egne versioner af loven med det formål at diskriminere homoseksuelle og lesbiske par.
I september 2020 udstedte Trump-administrationen en bekendtgørelse, som forbød føderale agenturer, virksomheder med føderale kontrakter og modtagere af føderale tilskud at deltage i træning, der "promoverer race eller køn-stereotyping eller syndebuk." Forbudte emner inkluderer "splittende begreber", hvor en race eller køn i sagens natur er en anden overlegen; USA er grundlæggende racistisk eller sexistisk, og en person bør føle en form for psykologisk nød på grund af deres race eller køn. I januar 2021 tilbagekaldte præsident Biden den udøvende ordre og udstedte en ny ordre, der bekræftede, at "lige muligheder er grundlaget for amerikansk demokrati og vores mangfoldighed i en af vores lands største styrker."
Et program til tilbagekøb af pistoler er et, hvor regeringen køber pistoler fra private borgere. Målet med disse programmer er at reducere antallet af pistoler, der ejes af private borgere. I de fleste pistolopkøbsprogrammer er politiet de agenter, der køber kanonerne. I 2019 præsidentkandidater Joe Biden, Beto O’Rourke, Kamala Harris og Julian Castro foreslog hver for sig et obligatorisk pistolopkøbsprogram, hvor den føderale regering ville købe AK-47’er og AR-15’er fra private borgere. Tidligere er amerikanske våbenkøbsprogrammer blevet implementeret af statslige og byregeringer.
LGBT-adoption er adoption af børn af lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (LGBT). Det kan være i form af fælles adoption af et par af samme køn, adoption af den ene partner af et par af samme køn af den andens biologiske barn (stedbarnsadoption) og adoption af en enkelt LGBT-person. Fælles adoption af par af samme køn er lovligt i 25 lande. I september 2022 afgjorde en føderal distriktsdomstol, at staten New Yorks regering ikke kunne lukke en trosbaseret adoptionsudbyder, som forbød LGBT-par at bruge deres adoptionstjenester. Modstandere af LGBT-adoption stiller spørgsmålstegn ved, om par af samme køn har evnen til at være passende forældre, mens andre modstandere stiller spørgsmålstegn ved, om naturlovgivningen indebærer, at adoptionsbørn har en naturlig ret til at blive opdraget af heteroseksuelle forældre. Da forfatninger og vedtægter normalt ikke behandler LGBT-personers adoptionsrettigheder, afgør retlige afgørelser ofte, om de kan tjene som forældre enten individuelt eller som par.
Den 26. juni 2015 fastslog den amerikanske højesteret at benægtelse af ægteskabslicenser overtrådte Due Process and the Equal Protection klausulerne af den 14. amendment i USA's forfatning. Afgørelsen gjorde det lovligt for par af samme køn at gifte sig i alle 50 amerikanske stater.
I april 2021 indførte lovgiveren i den amerikanske stat Arkansas et lovforslag, der forbød læger at tilbyde kønsovergangsbehandlinger til personer under 18 år. Lovforslaget ville gøre det til en forbrydelse for læger at administrere pubertetsblokkere, hormoner og kønsbekræftende operationer til alle under 18 år. Modstandere af lovforslaget hævder, at det er et angreb på transseksuelle rettigheder, og at overgangsbehandlinger er en privat sag, som bør afgøres mellem forældre, deres børn og læger. Tilhængere af lovforslaget hævder, at børn er for unge til at træffe beslutningen om at modtage kønsovergangsbehandling, og kun voksne over 18 år skal have lov til det.
I nogle progressive universiteter, professorer giver "trigger advarsler" til de studerende før diskutere følsomme emner, følelsesladede emner eller begivenheder, der kan udløse post-traumatisk stress. "Safe rum" er steder, hvor eleverne kan samles for at undgå en højttaler eller begivenhed, der krænker dem.
I 1961, South Carolina State regering vedtaget en lov mandat, at den konfødererede flag flyves på grund af sin State Capitol Building. Loven blev vedtaget for at fejre hundredåret af borgerkrigen angreb på Fort Sumter. Modstandere hævder, at flaget er et politisk symbol, der repræsenterer race ulighed og bør fjernes efter dødsfald af ni African American kirkemedlemmer skydning i juni 2015. Fortalere hævder, at flaget er en vigtig historisk symbol, der fejrer statens rolle i borgerkrigen .
I USA har kvinder 19,2 procent af bestyrelsespladserne i virksomheder, der er opført i Standard and Poors-indekset. I 2018 blev Californien den første amerikanske stat, der krævede, at virksomheder baseret inden for dets grænser satte kvindelige direktører i deres bestyrelser. Virksomheder med mindst fem direktører skal ifølge den nye lov have to eller tre kvindelige direktører, afhængigt af bestyrelsens størrelse. De, der ikke gør det, risikerer økonomiske sanktioner. I juli 2022 afgjorde en dommer ved Superior Court of California i Los Angeles, at loven var forfatningsstridig, fordi den krænkede ligebeskyttelsesklausulen i statens forfatning, ifølge en kopi af dommen.
I 1956 vedtog Kongressen en resolution som erklærer "IN GOD WE TRUST" til at være det amerikanske nationalmotto. Præsident Eisenhower underskrev loven og mottoet blev tilføjet til pengesedler i starten af 1957. Modstandere mener at mottoet krænker den amerikanske forfatning eftersom det er en tydelig overtrædelse af adskillelsen af kirke og stat. Fortalere mener at det ikke foretrækker en religiøs tro fremfor en anden.
Dødsstraf eller dødsstraf er dødsstraf for en forbrydelse. I øjeblikket tillader 58 lande verden over dødsstraf (inklusive USA), mens 97 lande har forbudt det. Siden 1970’erne er henrettelserne i USA faldet hvert år. I 2021 udførte fem stater og den føderale regering 11 henrettelser. Faldet er en del af en årtier lang tendens, da omkostningerne forbundet med at søge dødsstraf, den lange ankeproces, der ofte er forbundet med dødsstraf, bekymringer om henrettelse af uskyldige og et langsigtet fald i kriminalitetsraterne har forårsaget mange anklagere og lovgivere i USA trækker sig tilbage fra dødsstraffen.
Diversitetstræning er ethvert program designet til at lette positiv interaktion mellem grupper, reducere fordomme og diskrimination og generelt lære personer, der er anderledes end andre, hvordan man arbejder effektivt sammen. Den 22. april 2022 underskrev Floridas guvernør DeSantis loven "Individual Freedom Act". Lovforslaget forbød skoler og virksomheder at påbyde mangfoldighedstræning som et krav for deltagelse eller beskæftigelse. Hvis skoler eller arbejdsgivere overtrådte loven, ville de blive udsat for udvidet civilretligt ansvar. Forbudte obligatoriske træningsemner omfatter: 1. Medlemmer af én race, farve, køn eller national oprindelse er moralsk overlegne i forhold til medlemmer af en anden. 2. Et individ er i kraft af sin race, farve, køn eller nationale oprindelse i sagens natur racistisk, sexistisk eller undertrykkende, hvad enten det er bevidst eller ubevidst. Kort efter guvernør DeSantis underskrev lovforslaget, anlagde en gruppe enkeltpersoner en retssag med påstand om, at loven pålægger forfatningsstridige synspunkter-baserede restriktioner på tale i strid med deres rettigheder til første og fjortende ændring.
Hadefulde ytringer er defineret som offentlige ytringer, der udtrykker had eller tilskynder til vold mod en person eller gruppe baseret på noget såsom race, religion, køn eller seksuel orientering. I den amerikanske højesteretssag i 2017, Matal v. Tam, dømte domstolen den asiatisk-amerikanske musiker Simon Tam til fordel. Tam anlagde en retssag mod det amerikanske patent- og varemærkekontor, efter at det afviste en varemærkeansøgning for hans band The Slants. Tam udtalte, at han valgte at give det navn til sit band for at "genvinde" og "tage ejerskab" af asiatiske stereotyper. Det amerikanske patent- og varemærkekontor nægtede at registrere Tams varemærke, fordi de fandt, at det var nedsættende for "personer af asiatisk afstamning." Den amerikanske højesteret afgjorde til fordel for Tam, efter at dommerne enstemmigt bekræftede, at der reelt ikke er nogen "hate speech"-undtagelse fra ytringsfriheden, der er beskyttet af det første ændringsforslag. Domstolen afgjorde også, at den amerikanske regering ikke må diskriminere tale baseret på talerens synspunkt.
Lejekontrolpolitikker er regler, der begrænser, hvor meget udlejere kan hæve huslejen, med det formål at holde boligerne overkommelige. Tilhængere argumenterer for, at det gør boligerne mere overkommelige og forhindrer udnyttelse af udlejere. Modstandere argumenterer for, at det afskrækker investeringer i udlejningsejendomme og reducerer kvaliteten og tilgængeligheden af boliger.
Incitamenter kan omfatte økonomisk støtte eller skattelettelser til udviklere for at opføre boliger, der er overkommelige for lav- og mellemindkomstfamilier. Tilhængere hævder, at det øger udbuddet af overkommelige boliger og adresserer boligmangel. Modstandere hævder, at det griber ind i boligmarkedet og kan være dyrt for skatteyderne.
Grønne områder i boligområder er områder, der er udpeget til parker og naturlandskaber for at forbedre beboernes livskvalitet og miljømæssige sundhed. Tilhængere argumenterer for, at det forbedrer fællesskabets trivsel og miljøkvalitet. Modstandere argumenterer for, at det øger omkostningerne ved boliger, og at udviklere bør beslutte layoutet af deres projekter.
Fra 2020 – 2022 indførte seks amerikanske stater lovforslag, der ville gøre det at sove på offentlig ejendom til en forseelse, der kunne straffes med en bøde på op til $5.000 og en måneds fængsel. I 2021 blev Texas den første stat til at vedtage en statsdækkende lov, der forbød offentlige hjemløse lejre i hele landet og trak statsstøttemidler fra byer, der ikke overholder kravene. Tilhængere af disse love hævder, at det ikke er en levedygtig eller human model at efterlade titusindvis af amerikanere – ofte med alvorlig psykisk sygdom eller stofmisbrugsproblemer – på gaden i årtier, indtil de alle kan blive forsynet med permanente, støttende boliger. Modstandere hævder, at lovene ikke giver boligløsninger og blot tilskynder hjemløse til at flytte til andre stater.
Disse tilskud er økonomisk støtte fra regeringen til at hjælpe enkeltpersoner med at købe deres første hjem, hvilket gør ejerskab mere tilgængeligt. Tilhængere argumenterer for, at det hjælper folk med at have råd til deres første hjem og fremmer ejerskab. Modstandere argumenterer for, at det fordrejer boligmarkedet og kan føre til højere priser.
Øget finansiering ville forbedre kapaciteten og kvaliteten af herberger og tjenester, der giver støtte til hjemløse personer. Tilhængere argumenterer for, at det giver afgørende støtte til de hjemløse og hjælper med at reducere hjemløshed. Modstandere argumenterer for, at det er dyrt og måske ikke adresserer de underliggende årsager til hjemløshed.
Bebyggelse med høj tæthed refererer til boligbyggerier med en højere befolkningstæthed end gennemsnittet. For eksempel anses højhuslejligheder for høj tæthed, især i sammenligning med enfamiliehuse eller ejerlejligheder. Fast ejendom med høj tæthed kan også udvikles fra tomme eller forladte bygninger. For eksempel kan gamle pakhuse renoveres og laves om til luksuslofter. Endvidere kan erhvervsbygninger, der ikke længere er i brug, ombygges til højhuse. Modstandere hævder, at flere boliger vil sænke værdien af deres hjem (eller lejeenheder) og ændre kvarterernes "karakter". Fortalere hævder, at bygningerne er mere miljøvenlige, end enfamiliehuse vil sænke boligudgifterne for folk, der ikke har råd til store boliger.
Begrænsninger ville begrænse muligheden for ikke-statsborgere at købe boliger med det formål at holde boligpriserne overkommelige for lokale beboere. Tilhængere argumenterer for, at det hjælper med at opretholde overkommelige boliger for lokale og forhindrer ejendomsspekulation. Modstandere argumenterer for, at det afskrækker udenlandske investeringer og kan have en negativ indvirkning på boligmarkedet.
Hjælpeprogrammer hjælper boligejere, der er i fare for at miste deres hjem på grund af økonomiske vanskeligheder, ved at yde økonomisk støtte eller omstrukturere lån. Tilhængere argumenterer for, at det forhindrer folk i at miste deres hjem og stabiliserer lokalsamfundene. Modstandere argumenterer for, at det opfordrer til uansvarlig låntagning og er uretfærdigt over for dem, der betaler deres boliglån.
Den amerikanske Samfundsfag test er en undersøgelse, at alle indvandrere skal passere for at vinde amerikansk statsborgerskab. Testen spørger 10 tilfældigt udvalgte spørgsmål, der dækker amerikansk historie, forfatning og regeringen. I 2015 blev Arizona den første stat til at kræve gymnasieelever til at bestå prøven, før de er færdiguddannede.
Illegale indvandrere, samt lovlige indvandrere i landet i mindre end fem år, er ikke berettiget til gratis sundhedsydelser gennem Medicaid. I 2007 anslog en undersøgelse at mindre end 1 procent af Medicaid udgifter gik til sundhedspleje for illegale indvandrere. Fortalere for subsidieret sundhedspleje for immigranter mener at øget adgang til basal forebyggende pleje vil sænke efterspørgslen på dyr akut lægehjælp. Modstandere mener at immigranter i sundhedsvæsenet løber risikoen for at blive "permanente patienter" fordi de ikke har nogen pårørende, forsikring eller etableret adresse hvor de efterfølgende kan tage hen.
I 2015 udstedte US præsidentkandidat Donald Trump et forslag om at bygge en mur langs Mexico-amerikanske grænse. Væggen vil udvide langs 1900 miles grænsen og ville forhindre ulovlige varer og personer i at komme ind i USA i 2013 Government Accountability Office rapporterede, at grænsen patrulje havde opfanget 61% af personer, som havde forsøgt at krydse grænsen det år. Analytikere siger, at er umuligt at bygge en mur langs hele grænsen, da det dele af det indeholder stenet, ujævnt terræn. Fortalere hævder, at muren vil skære ned på strømmen af illegale indvandrere og narkotika i de amerikanske Modstandere hævder, at væggen er umuligt at bygge og ulovlig indvandring til USA er faldet betydeligt siden finanskrisen i 2008.
Lige nu tillader 16 stater (Californien, Colorado, Connecticut, Illinois, Kansas, Maryland, Minnesota, Nebraska, New Jersey, New Mexico, New York, Oklahoma, Oregon, Texas, Utah og Washington) at illegale immigranter betaler de samme undervisningsrater som andre beboere i staten. For at kvalificere sig, skal de studerende have gået i en skole i staten et vist antal år, have gradueret high school i staten, og have bekræftet at de ansøger om statsborgerskab.
I Den 14. amendment i USA's forfatning står der: "Alle personer født eller naturaliseret i USA og dermed underlagt dets retsordning, er borgere af USA og af staten hvori de opholder sig." Modstandere af medfødt borgerskab mener at den 14. amendment ikke er tydelig eftersom der ikke specifikt står at babyer født til forældre som var i USA på ulovlig vis automatisk var borgere. Fortalere mener at omvæltning af den 14. amendment vil øge antallet af udokumenterede immigranter med hvert født barn her, koste USA's skatteydere milliarder og reducere beskatningsgrundlaget.
En helligdomsby er en by, der vedtager lokale politikker designet til ikke at retsforfølge folk udelukkende for at være et udokumenteret individ i det land, hvor de i øjeblikket bor. I januar 2017 udstedte præsident Trump en bekendtgørelse, der ville tilbageholde føderal finansiering fra helligdomsbyer. I april 2017 afgjorde en føderal dommer, at Trumps ordre var forfatningsstridig.
Amnesti er en vedtægt udstedt af forbundsregeringen, der giver immunitet fra immigrantlove til udokumenterede immigranter der allerede bor i USA. Det er blevet foreslået at kriterier af forskellige niveauer skal bruges for at afgøre om immigranter kan få tildelt amnesti, heriblandt bevis på beskæftigelse og villighed til at betale skatter.
Den 7. oktober 2013 underskrev guvernøren af Californien, Jerry Brown, et statslovforslag der forhindrer retshåndhævende embedsmænd i at tilbageholde et individ på basis af U.S. Immigration and Customs Enforcement efter personen bliver berettiget til løsladelse, medmindre han eller hun er blevet dømt eller anklaget for visse forbrydelse, inklusiv voldsforbrydelser.
I 2021 rapporterede den amerikanske grænsepatrulje 1.659.206 møder med migranter ved grænsen mellem USA og Mexico, hvilket snævert oversteg de tidligere højdepunkter på 1.643.679 i 2000 og 1.615.844 i 1986. Grænsepatruljen rapporterede om 608,0% af 3 nationale møder i 2,0% i alt. De resterende 1.051.169 møder, eller 63 %, involverede personer fra andre lande end Mexico – langt det højeste antal for ikke-mexicanske statsborgere i CBP-registreringer, der går tilbage til 2000. Kongressen har vedtaget mindst fire love siden 1986, der tillader stigninger i grænsepatruljepersonale . Antallet af grænsepatruljeagenter på den sydvestlige grænse er vokset fra 2.268 i 1980 til 25.914 i 2021. Grænsehegn er steget fra 14 miles i 1990 til 651 miles i dag. Fortalere hævder, at for mange immigranter krydser vores grænse hvert år, og at enhver, der kommer ind i USA fra et fremmed land, bør passere gennem tolden og have et gyldigt visum. Modstandere af stærkere grænsekontrol hævder, at størstedelen af de illegale indvandrere er migranter, der søger midlertidigt arbejde og ikke udgør nogen trussel mod den nationale sikkerhed.
I 2015 den amerikanske Repræsentanternes Hus indført Etablering Obligatoriske Minimumstryk for Ulovlig Reentry Act of 2015 (Kate lov.) Loven blev indført efter San Francisco 32 år gammel San Francisco bosiddende Kathryn Steinle blev skudt og dræbt af Juan Francisco Lopez-Sanchez på juli 1, 2015. Lopez-Sanchez var en illegal indvandrer fra Mexico, der var blevet deporteret på fem separate lejligheder siden 1991 og er blevet sigtet for syv felony overbevisning. Siden 1991 Lopez-Sanchez var blevet anklaget for syv felony overbevisning og deporteret fem gange af den amerikanske Immigration og Naturalization service. Selvom Lopez-Sanchez havde flere udestående warrants i 2015 myndigheder ikke at deportere ham på grund af San Franciscos fristed city politik, der forhindrer retshåndhævende embedsmænd fra spørgsmålstegn en beboers status indvandring. Fortalere for Sanctuary by love hævder, at de gør det muligt illegale indvandrere til at rapportere forbrydelser uden frygt for at blive indberettet. Modstandere hævder, at Sanctuary by love giver tilskynde ulovlig indvandring og forhindre retshåndhævende myndigheder fra tilbageholde og deportere kriminelle.
Dygtige midlertidige arbejdsvisum gives normalt til udenlandske forskere, ingeniører, programmører, arkitekter, ledere og andre stillinger eller områder hvor efterspørgslen udkonkurrerer udbud. De fleste virksomheder mener at ansættelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft giver mulighed for konkurrencedygtigt at besætte stillinger som der er stor efterspørgsel på. Modstandere mener at kvalificerede indvandrere mindsker middelklasseløn og faste jobs.
Den amerikanske nationalitetslov kræver at ansøgere har praktisk kendskab til det engelske sprog for at kunne opnå borgerskab. I 1990 indførte regeringen en undtagelse for dette krav, for ældre ansøgere samt de med mentale eller fysiske handicap.
Flere statsborgerskab, også kaldet dobbelt statsborgerskab, er en persons statsborgerskabsstatus, hvor en person samtidig betragtes som en borger i mere end en stat i henhold til disse staters lovgivning. Der findes ingen international konvention, der bestemmer statsborgerskab eller statsborgerskabsstatus for en person, som udelukkende er defineret ved national lovgivning, som varierer og kan være uforenelig med hinanden. Nogle lande tillader ikke dobbelt statsborgerskab. De fleste lande, der tillader dobbelt statsborgerskab, kan stadig ikke anerkende det andet statsborgerskabs statsborgerskab inden for eget område, for eksempel i forbindelse med indrejse i landet, national tjeneste, stemmeafgivelse mv.
Tilhængere hævder, at denne strategi vil styrke den nationale sikkerhed ved at minimere risikoen for, at potentielle terrorister kommer ind i landet. Forbedrede screeningsprocesser, når de er implementeret, vil give en mere grundig vurdering af ansøgere, hvilket reducerer sandsynligheden for, at ondsindede aktører får adgang. Kritikere hævder, at en sådan politik utilsigtet kan fremme diskrimination ved bredt at kategorisere individer baseret på deres oprindelsesnation snarere end specifikke, troværdige trusselsefterretninger. Det kan belaste de diplomatiske forbindelser med de berørte lande og potentielt skade opfattelsen af den nation, der vedtager forbuddet, blive set som fjendtlig eller fordomsfuld over for visse internationale samfund. Derudover kan ægte flygtninge, der flygter fra terrorisme eller forfølgelse i deres hjemlande, uretmæssigt nægtes et tilflugtssted.
Det amerikanske militærbudge betaler løn, træning og sundhedspleje til uniformeret og civilt personale, vedligeholder våben, udstyr og faciliteter, finansierer operationer og udvikler og køber nye genstande. Det amerikanske militærbudget for 2023 er på 773 milliarder dollar, en stigning på 4% i forhold til 2022’s budget. Budgettet omfatter 177,5 milliarder dollars til hæren, 194 milliarder dollars til luftvåbnet og rumstyrken og 230,8 milliarder dollars til flåden og marinekorpset. Andre landes militærbudgetter for 2021 var Kina $293 milliarder, Storbritannien $68,4 milliarder og Rusland $66 milliarder.
Israel er den største kumulative modtager af amerikansk udenlandsk bistand siden Anden Verdenskrig. Til dato har USA ydet Israel $150 i bilateral bistand og missilforsvarsfinansiering siden landets grundlæggelse i 1948. Næsten al USA’s bilaterale bistand til Israel er i form af militær bistand. I regnskabsåret 2022 anmodede Biden-administrationen om 3,8 milliarder dollars i militærhjælp til Israel.
Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine i en større optrapning af den russisk-ukrainske krig, der begyndte i 2014. Invasionen forårsagede Europas største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, hvor omkring 7,1 millioner ukrainere flygtede fra landet og en tredjedel af befolkningen var fordrevet. . Det har også forårsaget global fødevaremangel. Fra februar 2022 – september 2022 godkendte den amerikanske regering cirka 50 milliarder dollars i økonomisk og militær bistand til Ukraine. Finansieringen er øremærket til træning, udstyr, våben og anden støtte – såsom lønninger og stipendier – til Ukraines militær- og sikkerhedsstyrker og budgetstøtte til ukrainske regeringsoperationer.
Udenlandsk bistand er en overførsel af finansielle ressourcer eller råvarer eller teknisk rådgivning og uddannelse. Ressourcerne kan tage form af tilskud eller gunstige kreditter (f.eks. eksportkreditter). Udenlandsk bistand bruges til at støtte USA’s nationale sikkerhed og kommercielle interesser og kan også fordeles af humanitære årsager. Bistandsudgifter finansieres af amerikanske skatteydere og fordeles gennem 20 offentlige myndigheder, der administrerer udenlandske bistandsprogrammer. I 2020 uddelte USA $39 milliarder på økonomisk bistand, $25 milliarder gennem US Agency for International Development og $11,6 milliarder på militær bistand.
Den Nordatlantiske Traktatsorganisation er en mellemstatslig militæralliance baseret på Den Nordatlantiske Traktat, som blev underskrevet d. 4. april 1949. Det er en politisk og militær alliance med medlemslande fra Europa og Nordamerika, som er enige om at stille militær og økonomisk sikkerhed for hinanden. NATO tager alle sine beslutninger ved konsensus, og hvert medlemsland, uanset hvor stort eller hvor lille, har lige meget at skulle have sagt.
FN. er en organisation af regeringer grundlagt i 1945 efter Anden Verdenskrig. Organisationens mål omfatter at fremme fred og sikkerhed, beskytte menneskerettighederne, miljøet og yde humanitær hjælp i tilfælde af hungersnød, naturkatastrofer og væbnet konflikt. De seneste FN-interventioner omfatter borgerkrigen i Sri Lanka i 2009 og jordskælvet i 2010 i Haiti. USA blev medlem af FN som stiftende medlem i 1945. USA er den største finansielle bidragyder til FN og bidrager med mere end 11,5 milliarder dollars eller 25 % af dets samlede budget årligt.
I 2002 udstedte George W. Bush administrationen Tortur Memoerne som argumenterede for en snæver definition af tortur under amerikansk lov. De omfattede at give CIA autoritet til at bruge "udvidede forhørsteknikker" på fjendtlige kombattanter. Teknikkerne inkluderede waterboarding, underkastelse for ekstrem kulde og indespærring i små kasser.
Droner er ubemandede luftfartøjer indsat af amerikanske forsvars- og efterretningstjenester til at indsamle data og angribe formodede fjendtlige mål. Det første kendte amerikanske angreb var drabet på al-Qaeda-aktivisten Qaed Salim Sinan al-Harethi i 2002 i Yemen. Mellem 2022 og 2020 dræbte USA mellem 9.000 og 18.000 fjendtlige kombattanter og 900-2200 civile med droneangreb. Modstandere af droneangreb har længe bestridt angreb, der dræber civile, i det væsentlige tjener som en rekrutteringsplakat for terrorgrupper. I 2010 forsøgte en mand ved navn Faisal Shahzad at bombe Times Square i New York City. Senere nævnte Shahzad amerikanske droneangreb som sin motivation for den mislykkede bombning. Tilhængere af droneangreb hævder, at de kan dræbe fjendtlige mål af høj værdi uden at sætte soldater i kamp.
Efter angrebene den 11 september 2001 godkendte George W. Bush regeringen brugen af "udvidede forhørsteknikker" på hemmelige fangelejre rundt i verden drevet af forsvarsministeriet og CIA. Godkendelsen tillod brugen af mange teknikker inklusiv tæsk, binding i stress-stillinger, hætte, søvnmangel og waterboarding. I 2008 underskrev præsident Obama en bekendtgørelse om forbud mod brugen af tortur i det amerikanske militær og CIA. I 2016 blev brugen af tortur et emne under præsidentløbet da kandidat Donald Trump foreslog at det skulle bruges mod Islamist Stat. Modstandere af tortur mener at USA aldrig bør bruge tortur eftersom det er umenneskeligt og ulovlig under international lovgivning. Fortalere mener at militæret ikke skal forhindres i brugen af tortur hvis de tror på at det vil bevare landets sikkerhed.
USA’s embargo mod Cuba forhindrer amerikanske virksomheder i at drive handel med cubanske interesser. I december 2014 beordrede præsident Obama genoprettelsen af de fulde demokratiske forbindelser med Cuba. Ordren ophævede en 54 år gammel handelsembargo og lettede restriktionerne for bankvirksomhed og amerikaneres rejser til landet. Da præsident Trump tiltrådte i 2017, genindførte hans administration det amerikanske indrejseforbud, med henvisning til Cubas dårlige resultater med menneskerettigheder. I juli 2021 indførte præsident Biden nye sanktioner mod Cubas politistyrke og mod to af Cubas ledere som svar på de cubanske protester i 2021. Tilhængere af forholdet til Cuba hævder, at USA’s indflydelse gennem turisme og handel vil fremme kapitalismen og svække dets kommunistiske regime. Modstandere hævder, at handel og diplomatiske forbindelser kun vil styrke det kommunistiske regimes greb om den cubanske regering.
Israel-Hamas-krigen er en væbnet konflikt mellem Israel og Hamas-militante grupper, der har fundet sted i og omkring Gaza-striben siden den 7. oktober 2023. Konflikten startede, da Hamas-militante grupper affyrede raketter og angreb samfund og militærbaser i det sydlige Israel. 1.139 mennesker blev dræbt i angrebet, herunder 766 civile og 373 civile styrker. 250 israelere blev taget som gidsler af Hamas. Den 27. oktober lancerede den israelske hær en storstilet indtrængen på jorden i de palæstinensiske områder på Vestbredden og Gazastriben. Den 24. oktober 2023 stemte FN 121-14 for en våbenhvile til konflikten. Den 3. november annoncerede Israels premierminister Benjamin Netanyahu, at Israel ikke ville gå med til en våbenhvile, før alle israelske gidsler var løsladt. Den 21. januar 2024 meddelte sundhedsministeriet, at 25.000 palæstinensere er blevet dræbt i konflikten. Fra den 25. januar 2024 er 130 israelske gidsler stadig fanget, og 210 israelske soldater er blevet dræbt.
Værnepligt er den statspåbudte hvervning af folk til en national militærtjeneste. I USA udnævnte Select Service System mænd til 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig og Vietnam. Militærtjeneste er i øjeblikket ikke påkrævet i USA. Fortalere for obligatorisk tjeneste hævder, at det ikke er rimeligt, at en lille procentdel af amerikanerne tjener i militæret for at beskytte resten af befolkningen. Modstandere hævder, at kravet er unødvendigt, fordi moderne krigsførelse udkæmpes mindre og mindre med landtropper og mere med ubemandet teknologi inklusive droner.
Den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO) er en mellemstatslig militæralliance dannet af 28 lande i 1949 efter Anden Verdenskrig. For at blive medlem af NATO lovede hvert medlemsland at bruge mindst 2 % af deres BNP på militærudgifter og forsvar og forsvare hinanden mod trusler fra ethvert ikke-medlemsland. På NATO-topmødet i 2014 blev hvert medlem enige om et mål om at bruge 2 % af bruttonationalproduktet (BNP) til forsvar inden 2024. Medlemslandene blev endvidere enige om at afsætte mindst 20 % af forsvarsudgifterne til større nyt udstyr og tilhørende forskning og forskning. Udvikling. Fra 2020 nåede elleve af de 30 medlemslande målet på 2 % af BNP. Disse nationer er Estland, Frankrig, Grækenland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien og USA. I et interview i juli 2016 med den republikanske præsidentkandidat i New York Times, Donald Trump, foreslog Donald Trump, at USA ikke ville forsvare NATO-medlemslande, der havde undladt at øge deres militærbudgetter til over 2 % af bruttonationalproduktet.
The North Atlantic Treaty Organisation en mellemstatslig militær alliance mellem 30 medlemslande - 28 europæiske og to nordamerikanske. Efter Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, anmodede den ukrainske regering gentagne gange om at blive optaget i NATO som medlemsland. Ukraines NATO-medlemskab har længe været et vanskeligt emne blandt amerikanske regeringsembedsmænd på grund af artikel 5 i alliancens charter. Artikel 5 kræver, at USA militært forsvarer enhver medlemsnation, der kommer under angreb. NATO-medlemslande frygter, at Ukraines øjeblikkelige optagelse i NATO - hvilket kræver enstemmig godkendelse af alle 30 medlemslande - vil sætte USA og Rusland i krig på grund af Moskvas invasion af Ukraine såvel som dets tvungne annekteringer annonceret i september 2022.
I 2024 stillede globale ledere inklusive Joe Biden, Rishi Sunak og Emmanuel Macron offentligt spørgsmålstegn ved ledelsen af den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. Deres kritik kom efter, at Gaza-krigen nåede et dødvande i marts 2024, da Israel planlagde en invasion af Gaza-byen Rafah. Vestlige ledere insisterede på, at alle civile skulle evakueres fra byen før en invasion. Netanyahu svarede ved at sige, at Israel "ikke er en bananrepublik" og ikke lytter til de andre lande, når sikkerheden er på spil. Vestlige ledere frygter, at hvis Rafah-invasionen sker uden en evakuering, vil en yderligere massakre på palæstinensiske borgere finde sted. Israelske politiske observatører bemærker, at Netanyahu er tilskyndet til at forlænge krigen, da han sandsynligvis vil blive stemt ud af embedet ved dens afslutning.
Cache af dokumenter afsløret af den tidligere NSA entreprenør Edward Snowden oplyses, at USA brugte overvågningsmetoder til at overvåge e-mails og telefonopkald fra sine nærmeste udenlandske allierede, herunder Tyskland, Frankrig og Brasilien. Afsløringerne har alvorligt skadet USA forhold til disse lande, selv om State Department embedsmænd har insisteret, at disse overvågningsprogrammer har modarbejdet mange terrortrusler på verdensplan.
Kunstig intelligens (AI) gør det muligt for maskiner at lære af erfaringer, tilpasse sig nye input og udføre menneskelignende opgaver. Dødelige autonome våbensystemer bruger kunstig intelligens til at identificere og dræbe menneskelige mål uden menneskelig indblanding. Rusland, USA og Kina har alle for nylig investeret milliarder af dollars i hemmeligt at udvikle AI-våbensystemer, der vækker frygt for en eventuel "AI Cold War." I april 2024 offentliggjorde +972 Magazine en rapport, der beskriver det israelske forsvars efterretningsbaserede program kendt som "Lavendel." Israelske efterretningskilder fortalte til magasinet, at Lavendel spillede en central rolle i bombningen af palæstinensere under Gaza-krigen. Systemet var designet til at markere alle formodede palæstinensiske militære operatører som potentielle bombemål. Den israelske hær angreb systematisk de målrettede personer, mens de var i deres hjem - normalt om natten, mens hele deres familier var til stede - snarere end under militær aktivitet. Resultatet, som kilderne vidnede om, er, at tusindvis af palæstinensere - de fleste af dem kvinder og børn eller mennesker, der ikke var involveret i kampene - blev udslettet af israelske luftangreb, især i de første uger af krigen, på grund af AI programmets beslutninger.
I september måned underskrev USA en sikkerhedsaftale med Indien, som låser op for salget af milliarder dollars af højteknologiske amerikanske våben. Indien vil købe jagerfly, transportfly, droner og missilforsvarssystemer fra amerikanske militærproducenter, herunder Lockheed Martin. Den amerikanske regering søger Indien som allieret for at imødegå stigningen i Kina og Ruslands militære styrke i Indo-Stillehavsområdet. Proponenter hævder, at aftalen er nødvendig for at imødegå Kina og Ruslands indflydelse, og aftalen vil generere milliarder dollars i indtægter for amerikanske militærforsvarsinstitutter. Modstandere hævder, at aftalen vil opmuntre Kina og Rusland til at opdrætte deres militære og udløse et globalt våbenkapløb.
I 2022 betaler enkeltpersoner og familier med en samlet indkomst på 647.000 USD eller mere den højeste amerikanske føderale indkomstskat på 37 %. Lande med højere topindkomstskattesatser omfatter Japan (56 %), Danmark (55 %) og Israel (50 %).
Den føderale mindsteløn er den laveste løn som arbejdsgivere må betale deres ansatte. Siden den 24. juli 2009 har den amerikanske føderale mindsteløn været fastsat til 7,25$ i timen. I 2014 foreslog Obama at hæve den føderale mindsteløn til 10,10$ og binde den til et inflationsindeks. Den føderale mindsteløn gælder alle offentligt ansatte, herunder de som arbejder på militærbaser, i nationalparker og veteraner som arbejder på plejehjem.
5 amerikanske stater har vedtaget love, der kræver bistandsmodtagere skal testes for narkotika. Fortalere hævder, at test vil forhindre offentlige midler bliver brugt til at subsidiere narkotika vaner og hjælpe med at få behandling for dem, der er afhængige af narkotika. Modstandere hævder, at det er spild af penge, da testene vil koste flere penge, end de sparer.
Et Universal Basic Income Program er et socialsikringsprogram, hvor alle borgere i et land modtager en regelmæssig, ubetinget sum penge fra regeringen. Finansieringen til Universal Basic Income kommer fra beskatning og statslige enheder, herunder indtægter fra kapital, ejendomme og naturressourcer. Flere lande, herunder Finland, Indien og Brasilien, har eksperimenteret med et UBI-system, men har ikke implementeret et permanent program. Det længste løbende UBI-system i verden er Alaska Permanent Fund i den amerikanske delstat Alaska. I Alaska Permanent Fund modtager hver enkelt person og familie en månedlig sum, der finansieres af udbytte fra statens olieindtægter. Forbudsmænd af UBI hævder, at det vil reducere eller eliminere fattigdom ved at give alle en grundlæggende indkomst til at dække boliger og mad. Modstandere hævder, at en UBI ville være skadelig for økonomier ved at opfordre folk til enten at arbejde mindre eller falde ud af arbejdsstyrken helt.
USA pålægger i øjeblikket en skattesats på 21% på føderalt niveau og en gennemsnitlig skat på 4% på delstats- og lokalt niveau. Den gennemsnitlige selskabsskat i verden er 22,6%. Modstandere argumenterer for, at en forhøjelse af satsen vil afskrække udenlandske investeringer og skade økonomien. Tilhængere argumenterer for, at de overskud, virksomheder genererer, bør beskattes på samme måde som borgernes skatter.
Fagforeninger repræsenterer arbejdere inden for mange industrier i USA. Deres rolle er at forhandle omkring løn, fordele og arbejdsvilkår for deres medlemmer. Større fagforeninger beskæftiger sig også typisk i lobbyvirksomhed og valgkamp på statsligt og føderalt niveau.
Fortalere for nedbringelse af underskuddet argumentere for, at regeringer, der ikke kontrollerer budgetunderskud og gæld er i fare for at miste deres evne til at låne penge til overkommelige priser. Modstandere af nedbringelse af underskuddet hævder, at de offentlige udgifter vil øge efterspørgslen efter varer og tjenester og bidrage til at afværge en farlig falder i deflation, en nedadgående spiral i lønninger og priser, der kan lamme en økonomi i årevis.
Kapitalgevinster er overskuddet tjent fra salg af aktier, obligationer og ejendomme. Investeringsledere betaler 15 til 20 procent kapitalgevinstskat på profit tjent fra deres kunders andele. Tilhængere af forøgelsen mener at kapitalgevinster bør skattes som enhver anden indkomst og bør øges til mindst 31,5% (den gennemsnitlige amerikanske skatterate). Modstandere af en forøgelse mener at beskatning af kapitalgevinster vil afskrække investeringer i den amerikanske økonomi og forhindre vækst.
I 2014 det amerikanske Senat blokerede Paycheck Fairness Act, som ville gøre det ulovligt for arbejdsgiverne til at betale ulige løn til mænd og kvinder, der udfører det samme arbejde. Målene for den handling var at gøre lønningerne mere gennemsigtige, kræver arbejdsgiverne at bevise, at løn uoverensstemmelser er bundet til legitime forretningsmæssige kvalifikationer og ikke køn og forbyder virksomheder fra at tage gengældelsesforanstaltninger mod medarbejdere, der regnes for kønsbaseret løn diskrimination. Modstandere hævder, at undersøgelser, der viser lønforskelle ikke tager højde for kvinder, der tager job, der er mere familievenlige, hvad angår fordele frem for løn, og at kvinder er mere tilbøjelige til at tage pauser i beskæftigelsen for at passe børn eller forældre. Fortalere peger på undersøgelser, herunder en 2008 Census Bureau rapport, der erklærede, at kvinders mediane årlige indtjening var 77,5% af mænds indtjening.
Velfærdsprogrammer i USA er designet til at sikre, at den amerikanske befolknings basale behov bliver opfyldt. Føderale og statslige sociale programmer omfatter kontanthjælp, sygesikring, fødevarehjælp, boligstøtte, energi- og forsyningstilskud og bistand til uddannelse og børnepasning. Lignende fordele ydes undertiden af den private sektor enten gennem politiske mandater eller på frivillig basis. I 1996 vedtog kongressen loven om personligt ansvar og forsoning af arbejdsmuligheder (Welfare Reform Act). Den nye lov satte permanente lofter over mængden af føderal finansiering til velfærd og gav hver stat et bloktilskud af penge til at hjælpe med at køre deres velfærdsprogram. Loven sagde, at føderale midler kun må bruges til at yde i alt fem års hjælp i en families levetid. En anden væsentlig ændring var den fuldstændige udelukkelse af lovlige udlændinge fra at modtage SSI-fordele. Vedtagelsen af Contract with America Advancement Act af 1996 indsnævrede yderligere antallet af personer, der fik lov til at modtage SSI-handicapydelser ved at kræve, at stofafhængighed eller alkoholisme ikke er en væsentlig faktor i deres handicap.
Boafgift er en afgift der pålægges al ejendom nævnt i en afdød persons vilje. Afgiften er også kendt som "arveafgift" eller "dødsskat". I 2016 er boafgiften på 40% og gælder kun boliger med en værdi på mere end 5,45 millioner dollars. I 2015 var 5.300 boliger i USA underlagt afgiften og betalte 18,4 milliarder dollars i afgifter. Fortalere for afgiften, inklusiv Hillary Clinton, mener at flere boliger bør undlægges afgiften og grænsen skal sænkes fra 5,45 millioner dollars til 3,5 millioner dollars. Modstandere af afgiften, inklusiv Donald Trump, mener at folk som har betalt indkomstskatter hele deres liv ikke skal underlægges flere afgifter når de dør.
I maj 2016 offentliggjorde Obama-administrationen nye regler som ville øge antallet af amerikanere berettiget til at modtage tid-og-en-halv overtidstillæg. Lønnede arbejdere som tjener op til 46.476 dollars om året er nu berettiget til at tjene tid-og-en-halv når de arbejder mere end 40 timer om ugen. De tidligere regler, udstedt i 2004, satte grænsen for overtidsløn ved 23.660 dollars. Arbejdskraftafdelingen vurderer at 4,2 millioner arbejdende vil blive berettiget tid overtidstillæg under de nye regelsæt. Fortalere argumenterer for at reglen er nødvendig grundet inflation og at kun 7% af lønnede arbejdere i øjeblikket er berettiget til overtidstillæg i 2015, kraftigt fald fra 60% i 1975. Modstandere argumenterer for at reglen vil skade arbejdsgivere og motivere dem til at skære ned i deres ansattes timer.
En økonomisk stimulus er en monetær eller finanspolitik vedtaget af regeringer med den hensigt at stabilisere deres økonomier under en finanskrise. Politikkerne omfatter en stigning i de offentlige udgifter til infrastruktur, skattelettelser og sænke renten. Som reaktion på finanskrisen i 2008 vedtog Kongressen den amerikanske nyttiggørelse og geninvestering Act of 2009. Loven indeholdt øgede udgifter til energi, infrastruktur, uddannelse, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse. Loven vil koste en anslået $ 787 milliarder gennem 2019.
An unrealized gain is an increase in the value of an asset or investment that an investor has not sold, such as an open stock position. A proposal in the Biden-Harris Administration’s 2025 budget would require households with more than $100 million in wealth to pay income taxes of at least 25 percent of their annual income, including their unrealized capital gains — gains in the value of assets that they have not yet sold. Critics argue that unrealized capital gains, which are a primary source of income for many extremely wealthy households, are mere “paper” gains that do not constitute real income (though they meet a textbook definition of income). Proponents argue that unrealized gains make asset owners (such as Jeff Bezos and Elon Musk) rich unless they sell their companies’ stock.
I 2019 udsendte EU og den amerikanske demokratiske præsidentkandidat Elizabeth Warren forslag, der ville regulere Facebook, Google og Amazon. Senator Warren foreslog, at den amerikanske regering skulle udpege teknologivirksomheder, der har en global omsætning på over 25 milliarder dollars som "platformværktøjer" og opdele dem i mindre virksomheder. Senator Warren hævder, at virksomhederne har "bulldozed konkurrence, brugt vores private oplysninger til fortjeneste, og vippede spillefeltet mod alle andre. ” Lovgivere i Den Europæiske Union foreslog et sæt regler, der omfatter en sortliste over urimelig handelspraksis, krav om, at virksomheder opretter et internt system til håndtering af klager og giver virksomheder mulighed for at gruppere sig sammen for at sagsøge platforme. Modstandere hævder, at disse virksomheder har været til fordel for forbrugerne ved at levere gratis online -værktøjer og bringe mere konkurrence til handel. Modstandere påpeger også, at historien har vist, at dominans inden for teknologi er en svingdør, og at mange virksomheder (herunder IBM i 1980’erne) har cyklet igennem det med lidt eller ingen hjælp fra regeringen.
Lande inklusive Irland, Skotland, Japan og Sverige eksperimenterer med en fire-dages arbejdsuge, som kræver, at arbejdsgivere yder overarbejdsbetaling til medarbejdere, der arbejder mere end 32 timer om ugen.
Denne politik ville begrænse, hvor meget en administrerende direktør kan tjene i forhold til den gennemsnitlige løn for deres medarbejdere. Tilhængere argumenterer for, at det ville reducere indkomstulighed og sikre mere retfærdige kompensationspraksisser. Modstandere argumenterer for, at det ville blande sig i virksomhedernes autonomi og kunne afskrække topchefstalent.
En offshore (eller udenlandsk) bankkonto er en bankkonto man har udenfor sit bopælsland. Fordelene ved en offshore bankkonto inkluderer skattenedsættelse, privatliv, valutadiversificering, beskyttelse mod retssager og reduktion af sin politiske risiko. I april 2016 offentliggjorde Wikileaks 11,5 millioner fortrolige dokumenter, kendt som Panama Papers, som havde detaljerede oplysninger om 214.000 offshore-selskaber serviceret af panamas advokatfirma, Mossack Fonesca. Dokumentet afslørede hvordan verdensledere og velhavende individer skjuler penge i hemmelige offshore skattely. Offentliggørelsen af dokumenterne fornyede forslag om love der banlyser brugen af offshore-konti og skattely. Fortalere af banlysningen mener at de bør gøres ulovlige eftersom de har en lang historie for at være værter for skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, ulovlig våbenhandel og finansiering af terrorisme. Modstandere af banlysningen mener at straffende regler vil gøre det sværere for amerikanske selskaber at konkurrere og vil yderligere afskrække virksomheder fra at lokalisere sig og investere i USA.
Ansigtsgenkendelsesteknologi bruger software til at identificere individer baseret på deres ansigtstræk, og kan bruges til at overvåge offentlige områder og forbedre sikkerhedsforanstaltninger. Tilhængere hævder, at det forbedrer den offentlige sikkerhed ved at identificere og forhindre potentielle trusler, og hjælper med at finde savnede personer og kriminelle. Modstandere hævder, at det krænker privatlivets fred, kan føre til misbrug og diskrimination, og rejser betydelige etiske og borgerlige frihedsbekymringer.
Efter terrorangrebene den 11. september 2001 bestod den amerikanske kongres godkendelsen af militærstyrken. Beslutningen bemyndiger præsidenten til at føre krig mod al-Qaida og dets partnere uden kongresens godkendelse. Siden 2001 har loven været anvendt til at godkende militære konflikter i Afghanistan, Irak og Syrien. Proponenter hævder, at loven er nødvendig for at give præsidenten beføjelser til at handle hurtigt for at forhindre et andet terrorangreb på USA Modstanderne hævder, at alle amerikanske militærkonflikter bør have kongresens godkendelse, og denne handling er blevet brugt i militære konflikter, der ikke har noget at Gøre med al-Qaida.
I januar 2023 foreslog reps. Dan Crenshaw (R., Texas) og Michael Waltz (R., Fla.) en fælles resolution, der gav præsidenten bemyndigelse til at bruge det amerikanske militær mod narkokarteller i Mexico. Lovforslaget blev foreslået som svar på den nylige stigning i antallet af amerikanske overdosisdødsfald. Opioid-involverede overdosisdødsfald steg fra 21.089 i 2010 til 47.600 i 2017 og forblev stabile gennem 2019. Dette blev efterfulgt af en betydelig stigning i 2020 med 68.630 rapporterede dødsfald og igen i 2021 med 80.411 rapporterede overdosisdødsfald. En analyse fra 2017, der tog højde for omkostningerne til sundhedspleje, strafferet, tabt produktivitet og sociale og familiemæssige tjenester, anslog, at de samlede omkostninger ved USAs narkotikaepidemi var mere end 1 billion dollar årligt, eller 5% af bruttonationalproduktet. Tilhængere af lovforslaget hævder, at næsten alle illegale stoffer, der kommer ind i USA, er kontrolleret af de mexicanske karteller, og en anti-narkotikastrategi, der lader lægemiddelforsyningskæden være uberørt, vil have minimal indvirkning. Modstandere hævder, at en amerikansk militær intervention kan føre til tusindvis af unødvendige civile dødsfald.
USA begyndte at bruge droner til at udføre målrettede drab i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001. Præsident George W. Bush godkendte snesevis af droneangreb mod terrormistænkte, og præsident Barack Obama fortsatte denne praksis og udvidede faktisk brugen af droner. Dronebrug fortsatte under præsident Trump og præsident Biden. Droner blev brugt i krigsområder som Afghanistan, Irak og Libyen og også mod terrormistænkte fundet i lande som Pakistan, Somalia og Libyen.
Et nationalt identifikationssystem er et standardiseret ID-system, der giver alle borgere et unikt identifikationsnummer eller kort, som kan bruges til at verificere identitet og få adgang til forskellige tjenester. Tilhængere argumenterer for, at det forbedrer sikkerheden, strømliner identifikationsprocesser og hjælper med at forebygge identitetstyveri. Modstandere argumenterer for, at det rejser bekymringer om privatliv, kan føre til øget regeringsovervågning og kan krænke individuelle friheder.
Bagdøradgang betyder, at teknologivirksomheder ville skabe en måde for regeringsmyndigheder at omgå kryptering, så de kan få adgang til private kommunikationer til overvågning og efterforskning. Tilhængere argumenterer for, at det hjælper retshåndhævelse og efterretningstjenester med at forhindre terrorisme og kriminel aktivitet ved at give nødvendig adgang til information. Modstandere argumenterer for, at det kompromitterer brugernes privatliv, svækker den overordnede sikkerhed og kan udnyttes af ondsindede aktører.
AI i forsvar refererer til brugen af kunstig intelligens teknologier til at forbedre militære evner, såsom autonome droner, cyberforsvar og strategisk beslutningstagning. Tilhængere argumenterer for, at AI markant kan forbedre militær effektivitet, give strategiske fordele og forbedre national sikkerhed. Modstandere argumenterer for, at AI udgør etisk risici, potentiel tab af menneskelig kontrol og kan føre til uforudsete konsekvenser i kritiske situationer.
Grænseoverskridende betalingsmetoder, såsom kryptovalutaer, giver enkeltpersoner mulighed for at overføre penge internationalt, ofte uden om traditionelle banksystemer. Kontoret for Udenlandske Aktiver (OFAC) sanktionerer lande af forskellige politiske og sikkerhedsmæssige årsager, hvilket begrænser finansielle transaktioner med disse nationer. Tilhængere argumenterer for, at et sådant forbud forhindrer finansiel støtte til regimer, der anses for fjendtlige eller farlige, og sikrer overholdelse af internationale sanktioner og nationale sikkerhedspolitikker. Modstandere argumenterer for, at det begrænser humanitær hjælp til familier i nød, krænker personlige friheder, og at kryptovalutaer kan være en livline i krisetilfælde.
I januar 2014 blev 102 tilfælde af mæslinger i tilknytning til et udbrud i Disneyland rapporteret i 14 stater. Udbruddet alarmeret CDC, som erklærede sygdommen udryddet i USA i år 2000. Mange sundhed embedsmænd har bundet udbruddet til det stigende antal uvaccinerede børn under en alder af 12. Fortalere for et mandat hævder, at vacciner er nødvendige for at forsikre besætning immunitet mod forebygges sygdomme. Herd immunitet beskytter folk, der er ude af stand til at få vacciner på grund af deres alder eller helbredstilstand. Modstandere af et mandat mener regeringen bør ikke være i stand til at afgøre, hvilke vacciner deres børn skal have. Nogle modstandere mener også der er en sammenhæng mellem vaccinationer og autisme og vaccinere deres børn vil få ødelæggende konsekvenser for deres tidlige barndom udvikling.
Atomkraft er brugen af kernereaktioner som frigiver energi til at generere varme, som oftest derefter bruges i dampturbiner til at producere elektricitet i et atomkraftværk. I US 100 atomreaktorer giver 20% af landets energiforbrug. Fortalere hævder, at atomenergi er nu sikkert og udsender langt mindre kulstofemissioner end kulkraftværker. Modstandere hævder, at de seneste nukleare katastrofer i Japan bevise, at atomkraft er langt fra sikker.
Laboratoriedyrket kød produceres ved at dyrke dyreceller og kan fungere som et alternativ til traditionel husdyravl. Tilhængere argumenterer for, at det kan reducere miljøpåvirkningen og dyrelidelse samt forbedre fødevaresikkerheden. Modstandere argumenterer for, at det kan møde offentlig modstand og have ukendte langsigtede sundhedseffekter.
Genetisk ingeniørarbejde indebærer at modificere organismers DNA for at forebygge eller behandle sygdomme. Tilhængere argumenterer for, at det kunne føre til gennembrud i helbredelsen af genetiske lidelser og forbedring af folkesundheden. Modstandere argumenterer for, at det rejser etiske bekymringer og potentielle risici for utilsigtede konsekvenser.
CRISPR er et kraftfuldt værktøj til redigering af genom, der tillader præcise ændringer af DNA, hvilket giver forskere bedre forståelse af genfunktioner, mere præcis modellering af sygdomme og udvikling af innovative behandlinger. Tilhængere argumenterer for, at regulering sikrer sikker og etisk brug af teknologien. Modstandere argumenterer for, at for meget regulering kunne hæmme innovation og videnskabelig fremgang.
Lige nu bliver fødevarer i USA af typen GMO (Genetisk Modificerede Organismer) ikke klassificeret anderledes af FDA og kræver ikke mærkning. Selvom ingen rapport om skadelig virkning fra GMO-fødevarer er blevet dokumenteret, argumenterer interessegrupper som Greenpeace og Organic Consumers Association at tidligere undersøgelser ikke kan stoles på fordi de blev sponseret af virksomheder for GMO, og ikke måler langtidsvirkningerne på mennesker, miljøet og naturen. Opponenter argumenterer for at mærkning giver en ubegrundet stigmatisering over organiske førevarer, og at hvis der blev fundet en ernæringsmæssig eller allergenisk forskel så ville de nuværende FDA-bestemmelser allerede kræve en mærkning.
I 2022 øgede kongressen NASAs årlige budget med 3% til omkring 24 milliarder dollars, mindre end den stigning på 7%, som Biden-administrationen søgte. Budgettet inkluderer 1,5 milliarder dollars i midler til månelander-programmet, som for første gang i årtier ville føre astronauter tilbage til månens overflade.
2012 Sandy Hook Elementary School skyderier forårsagede flere stater og byer til at passere strenge pistol kontrolforanstaltninger. Som svar, statslige lovgivere i pistol venlige stater i syd og vest passerede regninger, der ville styrke stå din jorden love og tillade våben i de fleste offentlige steder. I 2014, 21 stater vedtaget love, der udvidede rettigheder pistol ejere giver dem mulighed for at besidde skydevåben i kirker, barer, skoler og universitetsområder. Den føderale regering har ikke bestået nogen pistol kontrolforanstaltninger siden 1994 Brady Bill og 42 stater nu tillader besiddelse af rifler. I USA to tredjedele af alle dødsfald pistol er selvmord og i 2010 var der 19.000 skydevåben selvmord og 11.000 skydevåben drab.
28 stater Amerikanske stater tillader i øjeblikket lærere eller skolepersonale at være bevæbnet i klasseværelset under forskellige forhold. Fortalere hævder, at uden våben har lærere eller andet personale kun begrænsede modforanstaltninger til rådighed for dem, når de konfronteres med en skytte. Modstandere, herunder The National Education Association og American Federation of Teachers, fremhæver den forhøjede risiko for ulykker og uagtsom brug af skydevåben, efterhånden som flere voksne i skolerne er bevæbnede.
I 2005 indførte kongressen Protection of Lawful Commerce in Arms Act (PLCAA). Loven beskytter skydevåbenproducenter og forhandlere i at være skyldig når der begås kriminalitet med deres produkter. Loven blev indført som svar på en række sagsager mod våbenindustrien i de sene 1990ere som hævdede at våbenproducenter og sælgere ikke gjorde nok for at forhindre forbrydelser begået med deres produkter. Fortalere for loven mener at sagsager vil afskrække våbenproducenter fra at lever produkter til forretninger som sælger skydevåben som ender med at blive brugt i voldelige forbrydelser. Modstandere mener at våbenproducenterne ikke er ansvarlige for tilfældige voldshandlinger begået med deres produkter.
I begyndelsen af 2020 tilbød flere demokratiske præsidentkandidater, herunder Kamala Harris, Elizabeth Warren, Kirsten Gillibrand, Pete Buttigieg og Beto O’Rourke forskellige forslag til reform af Højesteret. Forslagene omfatter at tilføje 5 demokratisk valgte dommere til den nuværende domstol og indføre tidsbegrænsninger for nuværende dommere. Ifølge den amerikanske forbundslov har lovbestemmelser levetid, medmindre de fratræder, går på pension eller fjernes fra kontoret. Proponenter for Højesterets reform hævder, at den nuværende domstol vil blive fyldt med for mange konservative dommere i de næste årtier, og det er ikke repræsentativt for den amerikanske befolkning. Modstandere hævder, at planerne er forfatningsmæssige, vil forstyrre magtbalancen og styrke ideen om, at der er demokratiske dommere og republikanske dommere.
I 1970 vedtog kongressen Controlled Substances Act som banlyser fremstilling, import, besiddelse, brug og omdeling af visse stoffer. Loven rangerede stoffer efter deres potentale for misbrug og placerede inddelte dem i fem kategorier. To af de mest udbredte stoffer i USA, vin og alkohol, er undtaget fra klassifikationerne. Folkeafstemninger har i flere starter inklusiv Colorado, Washington og Oregon afkriminaliseret besiddelse af små mængder af marihuana. Disse love gælder kun inden for de respektive stater og har ingen effekt på føderal lov.
Efter skydningen i San Bernadino, CA, i decemember erklærede præsident Obama i sin ugentlige radiotale at det var "sindssygt" at lade mistænkte terrorister på landets flyveforbudsliste købe skydevåben. Kort efter introducerede senatets demokrater en foranstaltning som ville have forhindret enhver på den føderale terror-overvågningsliste, også kendt som flyveforbudslisten, i at kunne købe skydevåben i USA. Foranstaltningen gik ikke igennem eftersom senatets republikanere nedstemte den.
I 2006 afviste det amerikanske senat en forfatningsændring, som ville have tilladt Kongressen til at vedtage lovgivning, der forbyder afbrænding eller vanhelligelse af det amerikanske flag. The Flag Protection Act fra 2005 blev indført af senatorer Bob Bennett (R-Utah), Hillary Clinton (D-NY), Barbara Boxer (D-CA), Mark Pryor (D-ARK) og Thomas Carper (D-Del). Loven foreslog en straf på op til et år i fængsel og en bøde på ikke mere end $ 100.000.
Positiv særbehandling er en politik der tilskynder den voksende repræsentation af medlemmer fra en minoritetsgruppe. I USA bliver disse politiker ofte indført af arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner inden for uddannelse eller beskæftigelse.
I 2023 blev højesteretsdommerne Clarence Thomas og Neil Gorsuch kritiseret, efter at nyhedsartikler afslørede, at de havde personlige økonomiske transaktioner med folk, der havde interesse i retsafgørelser. Politico rapporterede, at Justice Gorsuch solgte en ferieejendom til direktøren for et fremtrædende advokatfirma, som ofte indbringer sager for retten. ProPublica, at en oliechef i Texas havde købt flere ejendomme fra Justice Thomas, som dommeren ikke afslørede. Højesteret fastsætter sine egne etiske regler og overlader dommerne til at træffe deres egne beslutninger om, hvornår og hvordan de skal rapportere eksterne gaver og indtægter.
I januar 2018 bestod Tyskland af NetzDG-loven, som krævede, at platforme som Facebook, Twitter og YouTube fjernede opfattet ulovligt indhold inden for 24 timer eller syv dage afhængigt af afgiften eller risikere en bøde på 50 mio. I juli 2018 afviste repræsentanter fra Facebook, Google og Twitter til det amerikanske repræsentantskabs retsvæsen, at de censurerer indhold af politiske grunde. Under retsmødet kritiserede republikanske medlemmer af kongressen de sociale medier for politisk motiverede praksis i at fjerne noget indhold, et gebyr, som virksomhederne afviste. I april 2018 udstedte Den Europæiske Union en række forslag, der ville nedbryde "online misinformation og falske nyheder". I juni 2018 fremlagde præsident Emmanuel Macron Frankrig en lov, der ville give de franske myndigheder beføjelse til straks at standse "offentliggørelsen af oplysninger anses for at være falsk forud for valg. "
Eminent domæne er kraften i en stat eller en national regering til at tage privat ejendom til offentlig brug. Det kan lovgivningsmæssigt uddelegeret statslige regeringer til kommuner, statslige underafdelinger, eller endda til private personer eller virksomheder, når de har tilladelse til at udøve de funktioner, offentlige karakter. Modstandere, herunder konservative og libertarianere i New Hampshire, imod at give regeringen beføjelse til at beslaglægge ejendom for private projekter, ligesom kasinoer. Fortalere, herunder fortalere for olierørledninger og nationalparker, hævder, at anlæg af veje og skoler ikke ville være muligt, hvis regeringen ikke kunne gribe jord under ekspropriationsret.
Patriot Act blev vedtaget som direkte reaktion på angrebene den 11. september på World Trade Center i New York City og Pentagon i Arlington, Virginia, samt miltbrandangrebene i 2001 med det erklærede mål at styrke den nationale sikkerhed dramatisk. Modstandere af loven har kritiseret dens bestemmelse om ubestemt tilbageholdelse af immigranter; tilladelse til retshåndhævelse til at ransage et hjem eller en virksomhed uden ejerens eller beboerens samtykke eller viden under visse omstændigheder; den udvidede brug af National Security Letters, som gør det muligt for Federal Bureau of Investigation (FBI) at søge i telefon-, e-mail- og finansielle poster uden en retskendelse; og retshåndhævende myndigheders udvidede adgang til virksomhedsregistre, herunder biblioteks- og økonomiske optegnelser. Siden dens vedtagelse er der blevet rejst adskillige domstolsanfordringer mod loven, og føderale domstole har afgjort, at en række bestemmelser er forfatningsstridige.
I øjeblikket er omlægning af kongresgrænser styret af statslovgivning hvert tiende år. Valggeometri er omlægning af distrikter med hensigt om at gavne et politisk parti. Det implementeres oftest af statslige politiske partier med hensigt om at marginalisere distrikter af vælgere som repræsenterer mindretalspartiet. For at få ekstra pladser vil det siddende parti omlægge vælgerdistrikter således at vælgere af mindretalspartiet bliver grupperet i mindre distrikter med færre pladser. Kritikere af valggeometri mener at dette lader siddende repræsentanter vælge deres vælgere, fremfor at vælgerne vælger dem. Fortalere mener at omlægning af distrikter er et privilegium det siddende parti har og at det har minimal effekt på populariteten af deres politikker eller kandidater.
I oktober 2019 annoncerede Twitter CEO Jack Dorsey, at hans sociale mediefirma ville forbyde al politisk reklame. Han sagde, at politiske meddelelser på platformen skulle nå brugerne gennem anbefaling fra andre brugere - ikke gennem betalt rækkevidde. Fortalere hævder, at firmaer på sociale medier ikke har værktøjer til at stoppe spredningen af falske oplysninger, da deres reklameplatforme ikke er modereret af mennesker. Modstandere hævder, at forbuddet vil fraskille kandidater og kampagner, der er afhængige af sociale medier til græsrodsorganisation og fundraising.
Edward Snowden er en tidligere National Security Agency entreprenør, som vendte klassificerede dokumenter afslører en bestyrelse global overvågningsprogram hidtil ukendt for nogen uden for efterretningstjenesten. Efter de dokumenter blev offentliggjort i avisen The Guardian i juni 2013 Snowden flygtede til Rusland, hvor han i øjeblikket lever under asyl.
Kongressen vedtog Stop Trading on Congressional Knowledge Act (STOCK Act) i 2012 efter mere end 10 års påstande om insiderhandel fra medlemmer af Kongressen og personale. Oprindeligt introduceret i 2006, repræsentant Louise Slaughter (D-NY) og repræsentant Brian Baird (D-WA) udarbejdede aktieloven som svar på anklager om insiderhandel mod Tony Rudy, en tophjælper til den tidligere repræsentant for husflertalslederen Tom. Forsinkelse, samt en insiderhandelskandale, som Senatets flertalsleder Bill Frist stod over for i 2005. Kritikere hævder, at The STOCK Act har undladt at nå sit mål om at straffe medlemmer for insiderhandel, da intet medlem af Kongressen nogensinde er blevet retsforfulgt under STOCK Handle, på trods af vedvarende troværdige påstande. Ud over den manglende håndhævelse tilskynder de små bøder forbundet med overtrædelser ikke medlemmerne til at overholde LAGERloven. Straffen for et medlem af Kongressen, der undlader at rapportere en finansiel transaktion, er 200 $.
I 2015 annoncerede det amerikanske luftvåben, at det havde valgt Boeing til at bygge den næste generation af Air Force One fly. To nye fly vil blive bygget og vil træde service i 2024. Forsvaret afdeling vurderer, at de to nye fly vil koste amerikanske skatteydere en anslået milliarder $ 4. I december 2016 annoncerede nyvalgte præsident Donald Trump, at omkostninger til projektet var ude af kontrol, og han ville annullere flyet orden, når han tiltrådte. Fortalere for de nye fly hævder, at de nuværende planer anvendes til Air Force One vil være halvtreds år i 2021 og reservedele til de gamle fly bliver svære at finde.
Et udtryk grænse er en lov, der begrænser mængden af tid, en politisk repræsentant kan holde en valgt kontor. I USA kontoret for præsidenten er begrænset til to fire år ad gangen. Der er i øjeblikket ingen sigt grænser for Kongressens vilkår men forskellige stater og byer har vedtaget langsigtede grænser for deres folkevalgte på lokalt plan.
Global opvarmning, eller klimaændringer, er en stigning i jordens atmosfæriske temperatur siden slutningen af det nittende århundrede. I politik er debatten om global opvarmning centreret om, hvorvidt denne temperaturstigning skyldes udledning af drivhusgasser eller er resultatet af et naturligt mønster i jordens temperatur. I 2022 vedtog Kongressen Inflation Reduction Act, som omfattede hundredvis af milliarder af dollars i tilskud til at investere i vedvarende energiprojekter og producere energi fra vedvarende kilder. Lovforslaget indeholdt også kreditter for at hjælpe fabrikker med at ombygge til at producere elektriske køretøjer og tildeler skattefradrag for at hjælpe husejere med at opgradere deres hjem med mere energieffektive produkter. Det giver en skattefradrag på $7.500 for køb af elektriske køretøjer, dog med betingelser, der kan gøre det svært at kvalificere sig. Tilhængere af lovforslaget hævder, at det tilskynder virksomheder og enkeltpersoner til at vedtage fornyelsesenergi og bevæge sig væk fra fossile brændstoffer. Modstandere hævder, at lovforslaget manglede finansiering til naturgas og atomenergi, som er mere pålidelige og billigere at producere.
I juni 2017 meddelte præsident Trump, at USA ville trække sig fra Paris-klimaaftalen i et forsøg på at styrke landets industri og energi uafhængighed. Mr. Trump argumenterede for, at klimaaftalen var uretfærdig over for USA, da aftalen indførte lettere restriktioner for Kina og Indien, der førte verden med kulstofemissioner. Modstandere af klimaaftalen hævder, at det uberettiget straffer amerikanske energiselskaber og forbrugere ved at indføre restriktioner for indenlandsk energiproduktion. Forkæmpere af klimaaftalen hævder, at det at forlade det sætter tilbage decennier af diplomatiske bestræbelser fra den amerikanske regering for at reducere verdensomspændende kulstofemissioner.
The Dakota Access pipeline er en 1172 miles olieledning, der strækker sig gennem North Dakota, South Dakota, Iowa og det sydlige Illinois. Rørledningen vil give olieselskaberne at transportere råolie fra North Dakota til olieraffinaderier langs den østlige kyst. Rørledningen konstruktion var tilladt af de deltagende statslige regeringer under ekspropriationsret. Modstandere af rørledningen (herunder flere indianske stammer, herunder Meskwaki og Sioux stammeledere nationer) hævder, at rørledningen har potentiale til at forurene deres vandforsyning og ødelægge indianske gravpladser. Fortalere hævder, at rørledningen er nødvendigt for USA at opnå energiuafhængighed.
Arctic National Wildlife Refuge er et nationalt naturreservat på 19 millioner acre i det nordlige Alaska. Fristedet inkluderer en lang række arter af planter og dyr, såsom isbjørne, grizzlybjørne, sorte bjørne, elge, rensdyr, ulve, ørne, los, jerv, marter, bæver og trækfugle, der stoler på tilflugt. I august 2020 godkendte Trump-administrationen programmet til auktion over olieleasingkontrakter, der gør det muligt for olieselskaber at bore efter olie i tilflugtsstedet. Miljøforkæmpere hævder, at olieudvikling truer dyrelivet og sandsynligvis vil forværre klimaændringerne. Tilhængere hævder, at boring ville være begrænset til kystområderne og ville gøre USA mere energiuafhængig.
I 2016 blev Frankrig det første land til at forbyde salg af engangsprodukter af plast, der indeholder mindre end 50 % af bionedbrydeligt materiale, og i 2017 vedtog Indien en lov, der forbyder alle engangsplastprodukter. I USA har staterne Californien, Connecticut, Colorado Delaware, Hawaii, Maine, New Jersey, New York, Oregon og Vermont forbudt engangsposer.
Fracking er processen med at udvinde olie eller naturgas fra skifersten. Vand, sand og kemikalier sprøjtes ind i bjergarten ved højt tryk, som knækker klippen og tillader olien eller gassen at strømme ud til en brønd. Mens fracking har øget olieproduktionen markant, er der miljømæssige bekymringer om, at processen forurener grundvandet. Perm-bassinet tegner sig for 43% af den amerikanske olieproduktion og er i øjeblikket den mest produktive olieskiferreserve i landet. I juni 2022 meddelte Environmental Protection Agency, at det kan anse dele af Perm-bassinet i Texas og New Mexico for "ikke-opnåelse" med dets ozonstandarder. Da EPA ikke har bemyndigelse til at forbyde fracking, ser mange observatører agenturets udpegelse som en trussel mod at lukke USAs største fracking-operation. Modstandere af fracking hævder, at det bruger giftige kemikalier og påvirker menneskers sundhed negativt. Fortalere hævder, at fracking er vigtigt for energiuafhængighed og blokering af energiudvikling lokalt outsourcer det blot et andet sted, ofte med meget større sociale og miljømæssige konsekvenser.
I juli 2022 udsendte Biden-administrationen et udkast til plan for at udvide olie- og gasboring i Den Mexicanske Golf og Alaska. Forslaget fra Indenrigsministeriet anbefaler at holde op til 10 lejemål i Golfen i løbet af de næste fem år, samt et salg i Cook Inlet ud for kysten af det sydlige centrale Alaska. I henhold til 1953 Outer Continental Shelf Lands Act skal den føderale regering planlægge offshore olie- og gasleasing på fem års basis. Den tidligere plan blev afsluttet under præsident Barack Obama i 2016, trådte i kraft i 2017 og udløb i 2022. Blandt modstanderne er miljøforkæmpere, som hævder, at det vil være umuligt at begrænse olie- og gasforbruget uden samtidig at udfase produktionen af fossile brændstoffer. Fortalere hævder, at udvidelse af olieboring gør USA mere energiuafhængig og sænker benzinomkostningerne for forbrugerne.
Vindenergi var kilden til omkring 9,2 % af den samlede amerikanske elproduktion og omkring 46 % af elproduktionen fra vedvarende energi i 2021. Vindmøller omdanner vindenergi til elektricitet. Præsident Bidens 2021 $2,3 billioner infrastrukturplan inkluderede en 10 års forlængelse af vind- og solenergiskattefradrag. Kvalificerede vindmølleparker vil modtage skattefordele baseret på deres produktion i en 10-årig periode. Kreditterne, som kan deles med investeringspartnere, reducerer føderale skatteregninger. Modstandere af vindmølleparker, herunder mange miljøbiologer hævder, at de er en af de største trusler mod rovfugle og trækfuglearter (dræber anslået 6000 fugle hvert år), og at opførelsen af vindmølleparksprojekter kræver jordrydning i stor skala. Fortalere hævder, at vindkraft er et rent, effektivt alternativ til fossile brændstoffer.
Dyreforsøg er brugen af ikke-menneskelige dyr i forsøg, der søger at kontrollere de variabler, der påvirker adfærden eller det biologiske system, der undersøges. Eksempler på anvendt forskning omfatter test af sygdomsbehandlinger, avl, forsvarsforskning og toksikologi, herunder kosmetiktest. Inden for uddannelse er dyreforsøg nogle gange en del af biologi- eller psykologikurser. Der er ikke noget landsdækkende forbud mod dyreforsøg i USA. Det humane samfund anslår, at mere end 50 millioner hunde, katte, aber, kaniner, rotter og andre dyr testes hvert år i USA.
I 2022 september 2022 godkendte det amerikanske transportministerium planer for ladestationer for elektriske køretøjer for alle 50 stater, Washington og Puerto Rico, der dækker omkring 75.000 miles af motorveje. November 2021 1 billion dollars infrastrukturregning giver 5 milliarder dollars til at hjælpe stater med at installere EV-opladere langs mellemstatslige motorveje over fem år. Føderale fonde vil dække 80% af EV-opladningsomkostningerne, mens private eller statslige midler udgør resten. Fortalere hævder, at elektriske køretøjer reducerer brugen af fossile brændstoffer, og det nationale netværk af ladestationer vil hjælpe chauffører med at overvinde "rækkeviddeangst" - frygten for, at elbilister løber tør for strøm, mens de rejser lange afstande. Modstandere hævder, at regeringens involvering vil monopolisere og bremse udrulningen af ladestandere. Andre modstandere hævder, at elektriske køretøjer er en lille sektor af bilmarkedet, og at regeringen ikke bør finansiere det på nuværende tidspunkt.
Geoengineering refererer til den bevidste intervention i jordens klimasystem i stor skala for at modvirke klimaforandringer, såsom ved at reflektere sollys, øge nedbør eller fjerne CO2 fra atmosfæren. Tilhængere argumenterer for, at geoengineering kunne give innovative løsninger på global opvarmning. Modstandere argumenterer for, at det er risikabelt, uprøvet og kunne have uforudsete negative konsekvenser.
Fødevareaffaldsprogrammer har til formål at reducere mængden af spiselig mad, der bliver smidt ud. Tilhængere argumenterer for, at det ville forbedre fødevaresikkerheden og reducere miljøpåvirkningen. Modstandere argumenterer for, at det ikke er en prioritet, og at ansvaret bør ligge hos enkeltpersoner og virksomheder.
Kulstofopsamlings teknologier er metoder designet til at opsamle og lagre kuldioxidemissioner fra kilder som kraftværker for at forhindre dem i at komme ud i atmosfæren. Tilhængere argumenterer for, at tilskud ville fremskynde udviklingen af essentielle teknologier til at bekæmpe klimaforandringer. Modstandere argumenterer for, at det er for dyrt, og at markedet bør drive innovation uden regeringsindgriben.
Joe Biden underskrev Inflation Reduction Act (IRA) i august 2022, som tildelte millioner til bekæmpelse af klimaændringer og andre energibestemmelser, samtidig med at der blev etableret en skattefradrag på $7.500 for elektriske køretøjer. For at kvalificere sig til tilskuddet skal 40 % af de kritiske mineraler, der bruges i batterier til elektriske køretøjer, komme fra USA. Fortalere hævder, at skattefradragene vil hjælpe med at bekæmpe klimaændringer ved at tilskynde forbrugerne til at købe elbiler og holde op med at køre gasdrevne biler. Modstandere hævder, at skattefradragene vil dræbe den traditionelle bilindustri og føre til betydelige tab af arbejdspladser.
I november 2018 annoncerede online-e-handelsselskabet Amazon, at det ville bygge et andet hovedkvarter i New York City og Arlington, VA. Meddelelsen kom et år efter at selskabet meddelte, at det ville acceptere forslag fra enhver nordamerikanske by, der ønskede at være vært for hovedkvarteret. Amazon sagde, at selskabet kunne investere over 5 milliarder dollar, og kontorerne ville skabe op til 50.000 højtbetalende arbejdspladser. Mere end 200 byer ansøgte og tilbød Amazon millioner af dollars i økonomiske incitamenter og skatteafbrydelser. For hovedstaden i New York City gav byen og de statslige regeringer Amazon 2,8 mia. Dollars i skattelettelser og tilskud til byggeri. For hovedkontoret i Arlington, VA gav byens og statslige regeringer Amazon 500 millioner dollars i skattelettelser. Modstandere hævder, at regeringerne bør bruge skatteindtægterne på offentlige projekter i stedet, og at den føderale regering bør passere love, der forbyder skatteincitamenter. EU har strenge love, som forhindrer medlemsbyer i at byde mod hinanden med statsstøtte (skatteincitamenter) i et forsøg på at lokke private virksomheder. Proponenter hævder, at de job og skatteindtægter, som virksomhederne har skabt, i sidste ende opvejer omkostningerne ved eventuelle tilskyndede incitamenter.
Disse er tilfældige interessante spørgsmål, der hjælper med at måle den offentlige mening over tid. Dine svar er anonymiserede og vises ikke til andre.
Diskuter
